Generel information om gældende regler. Ikke juridisk rådgivning. Senest opdateret 3. november 2026.

Kan man få familiesammenføring uden at have egen bolig? Kort sagt stiller reglerne et boligkrav til den person, der bor i Danmark, og boligen skal være af rimelig størrelse og stå til rådighed. Her får du forklaret, hvad kravet betyder, og hvad det ikke betyder.

TL;DR
  • Boligkravet i familiesammenføring handler om rådighed over en bolig af rimelig størrelse, ikke om at eje boligen.
  • Lejebolig, andelsbolig og ejerbolig kan alle indgå, når boligen opfylder kravene.
  • Udlændingestyrelsen træffer afgørelsen i første instans, og Udlændingenævnet behandler klager over afslag.
  • Reglerne for EU-borgere og deres familie er andre end de danske regler om familiesammenføring.

Kan man få familiesammenføring uden at have egen bolig?

Det korte svar er, at boligkravet ikke kræver, at du ejer din bolig. Kravet er, at den person, der bor i Danmark, har en bolig til rådighed, og at boligen er af rimelig størrelse, jf. udlændingelovens § 9. Hvis du slet ingen bolig har, kan kravet ikke opfyldes, og så er der som udgangspunkt ikke grundlag for en tilladelse på det punkt.

Spørgsmålet i overskriften rummer to forskellige situationer. Den ene er, at du bor til leje, i en andelsbolig eller hos andre og tænker, at det ikke tæller som egen bolig. Den anden er, at du reelt ikke har en bolig endnu. De to situationer behandles forskelligt, og det er vigtigt at holde dem adskilt.

Et godt sted at starte er at se, om din situation overhovedet falder ind under de danske regler. Hvis den herboende er EU-borger, gælder der andre regler, som vi har beskrevet i familiesammenføring for EU-borgere.

Hvad betyder boligkravet i familiesammenføring?

Boligkravet er en af flere betingelser, der skal være opfyldt, før Udlændingestyrelsen kan give en opholdstilladelse til en ægtefælle eller et barn. Kravet stilles til den herboende, altså den person, som familiemedlemmet skal flytte til.

Kravet består i grove træk af to dele:

  • Boligen skal stå til rådighed for den herboende og familien.
  • Boligen skal have en rimelig størrelse i forhold til, hvor mange personer der skal bo i den.

Det er Udlændingestyrelsen, der vurderer, om begge dele er opfyldt. Den detaljerede praksis, herunder hvordan størrelsen opgøres, er beskrevet på nyidanmark.dk. Vi gengiver ikke tal herfra, fordi de kan ændre sig, og fordi de skal slås op i den gældende version.

Hvilke boligformer kan opfylde kravet?

Kravet handler om rådighed, ikke om ejerskab. Det betyder, at flere boligformer i princippet kan komme på tale. Tabellen giver et overblik over, hvad der typisk spiller ind i vurderingen.

Boligform Hvad der typisk indgår i vurderingen
Ejerbolig Dokumentation for ejerskab og boligens størrelse
Lejebolig Lejekontrakt og oplysninger om, hvem der bor i boligen
Andelsbolig Dokumentation for andelen og boligens størrelse
Bolig hos andre Vurderes konkret ud fra rådighed og størrelse
Ingen bolig endnu Kravet er ikke opfyldt, før en bolig står til rådighed

Tabellen er en generel oversigt. Hvordan en konkret bolig vurderes, afhænger af de oplysninger og dokumenter, der ligger i sagen. Derfor kan den ikke bruges som svar på, om netop din bolig opfylder kravet.

Hvad hvis du bor hos familie eller venner?

Mange i Danmark bor en periode hos forældre, venner eller andre, mens de finder egen bolig. Spørgsmålet er, om sådan en bolig kan opfylde boligkravet.

Reglerne vurderer boligen ud fra rådighed og størrelse. En bolig, som den herboende deler med flere andre, kan derfor have svært ved at opfylde kravet om rimelig størrelse, når et familiemedlem flytter til. Om det er tilfældet, afhænger af boligens indretning, antallet af personer og den dokumentation, der foreligger.

Her er det relevant at forstå, at vurderingen er konkret. To næsten ens boliger kan ende med forskellige resultater, fordi sammensætningen af husstanden er forskellig. Skriv til os, hvis du vil have afklaret, hvordan reglerne kan række ind i din konkrete bolig.

Hvorfor boligkravet varierer fra sag til sag

Boligkravet er ikke en fast tjekliste, som alle sager gennemgår på samme måde. Disse forhold spiller typisk ind:

  • Hvem der skal bo i boligen, og hvor mange de er.
  • Hvilken boligform der er tale om, og hvordan rådigheden dokumenteres.
  • Boligens størrelse og indretning.
  • Om boligen er beregnet til varigt ophold.
  • Om der er andre betingelser i sagen, som også skal opfyldes, for eksempel krav til den herboendes forhold.

Boligkravet kan altså ikke vurderes isoleret. Udlændingestyrelsen ser på hele sagen, og et afslag kan bygge på flere forhold på samme tid.

Hvornår skal boligen være på plads?

Mange spørger, om man kan søge, før man har fundet en bolig. Reglerne fastsætter betingelser, der skal være opfyldt for at få en tilladelse, og boligkravet er en af dem. Hvilke dokumenter der skal vedlægges ansøgningen, og hvordan et boligforhold under ændring behandles, afgøres af Udlændingestyrelsens praksis i den enkelte sag.

Der gælder frister i denne type sager. Kontakt en advokat for at få afklaret, hvilke frister der gælder i din konkrete sag.

Hvad sker der, hvis Udlændingestyrelsen afslår på grund af boligen?

Hvis Udlændingestyrelsen giver afslag, fordi boligkravet ikke anses for opfyldt, er afslaget en afgørelse, som kan indbringes ved en klage. Klager over afslag på familiesammenføring behandles af Udlændingenævnet.

En klage er den administrative vej og skal ikke forveksles med en anke, som bruges om domme. Hvordan en klage er opbygget, og hvad den typisk indeholder, har vi beskrevet i vores gennemgang af klage over afslag fra Udlændingestyrelsen.

En ny bolig, der kommer til efter et afslag, kan i nogle tilfælde have betydning for, om en sag kan genoptages. Det beskriver vi nærmere i artiklen om genoptagelse af sag hos Udlændingenævnet.

Er boligkravet det eneste krav?

Nej. Familiesammenføring med en ægtefælle indeholder flere betingelser, og boligkravet er kun en af dem. Udlændingestyrelsen ser blandt andet på ægteskabet, den herboendes situation og de krav, der følger af reglerne om integration. Hvilke betingelser der gælder, afhænger af, hvem der søger, og hvem der skal sammenføres.

Derfor giver det sjældent mening at forberede boligen alene. Hvis boligen er i orden, men et andet krav ikke er, ender sagen stadig med et afslag. Et samlet overblik over sagen er derfor mere brugbart end en isoleret vurdering af boligen.

Hvordan hjælper Globe Advokater med boligkravet?

Globe Advokater arbejder med familiesammenføring for danskere og udlændinge i Danmark, på dansk og engelsk. Når boligkravet er i spil, gennemgår vi, hvilke oplysninger og dokumenter der indgår i sagen, og hvordan boligforholdet kan beskrives over for Udlændingestyrelsen.

Vi giver ikke et generelt svar på, om en bestemt bolig er god nok. Det afhænger af sagens oplysninger. Vil du have det afklaret, kan du booke et møde eller skrive til os.

Boligkrav i familiesammenføring: hvordan er det med børn og forældre?

Boligkravet er ikke forbeholdt ægtefæller. Når børn eller andre familiemedlemmer skal sammenføres, kan boligen også indgå som en betingelse. Hvordan kravet præcist anvendes, afhænger af, hvilken type familiesammenføring der er tale om, og hvem der skal bo i boligen.

Derfor er det en fejl at tro, at en bolig, der var god nok til en ægtefælle, automatisk er god nok, når der kommer et barn til. Husstanden ændrer sig, og vurderingen af størrelsen ændrer sig med den.

Boligkravet og EU-borgere

Er den herboende EU-borger, eller er familiemedlemmet omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, er det ikke udlændingelovens regler om familiesammenføring, der gælder. SIRI udsteder dokumenterne til EU-borgere, og kravene følger af EU-opholdsreglerne. Boligkravet fra de almindelige regler kan derfor ikke uden videre overføres til den situation.

FAQ

Skal man eje sin bolig for at få familiesammenføring?

Nej, kravet handler om rådighed over en bolig af rimelig størrelse, ikke om ejerskab. Lejebolig og andelsbolig kan også indgå, når boligen opfylder kravene.

Kan man få familiesammenføring, hvis man bor til leje?

Ja, en lejebolig kan i princippet opfylde boligkravet. Udlændingestyrelsen vurderer, om boligen står til rådighed og har en rimelig størrelse.

Hvem vurderer, om boligkravet er opfyldt?

Udlændingestyrelsen træffer afgørelsen i første instans. Hvis styrelsen giver afslag, behandler Udlændingenævnet klagen.

Gælder boligkravet også, når der skal sammenføres børn?

Boligen kan indgå som betingelse også for børn. Hvordan kravet anvendes, afhænger af typen af familiesammenføring og af, hvem der skal bo i boligen.

Er boligkravet det samme for EU-borgere?

Nej, EU-borgere og deres familie er omfattet af EU-reglerne om fri bevægelighed, ikke de almindelige danske regler om familiesammenføring.

Kan et afslag på grund af boligen klages over?

Ja, et afslag fra Udlændingestyrelsen kan påklages til Udlændingenævnet. Det er en klage, ikke en anke.

Det sidste punkt

Boligkravet kan virke som en formalitet, men det er et af de punkter, hvor sager oftest går skævt, fordi dokumentationen ikke svarer til det, Udlændingestyrelsen efterspørger. Det er derfor værd at kende kravet, før en ansøgning indgives, og ikke først efter et afslag.

Relaterede artikler

Denne artikel er generel information om gældende regler og praksis. Den udgør ikke juridisk rådgivning, tager ikke stilling til din konkrete sag, og der opstår ikke et klientforhold ved at læse den.

Regler, frister og myndighedspraksis ændrer sig. Vi tager forbehold for fejl og for ændringer efter opdateringsdatoen. Du bør altid kontrollere oplysningerne hos den relevante myndighed eller kontakte en advokat, før du handler.

Har du en konkret sag, er du velkommen til at kontakte Globe Advokater for en vurdering.

Senest opdateret 3. november 2026.