Generel information om gældende regler. Ikke juridisk rådgivning. Senest opdateret 29. august 2026.
Efter Brexit er britiske statsborgere tredjelandsborgere, når de flytter til Danmark for første gang. Artiklen forklarer de generelle opholdsveje i 2026 - arbejde, familiesammenføring og den særlige status under udtrædelsesaftalen - uden at vurdere den enkelte sag.
- Nye britiske tilflyttere er tredjelandsborgere efter Brexit.
- Udtrædelsesaftalen dækker kun dem, der boede lovligt i DK før 2021.
- Arbejde går typisk via SIRI - Beløbsordningen, Fast-track eller Positivlisten.
- Familiesammenføring behandles hos Udlændingestyrelsen under danske regler.
- Globe Advokater rådgiver om ophold og udlændingeret i København.
Hvorfor det betyder noget
Før Brexit kunne britiske statsborgere bo og arbejde i Danmark på EU-opholdsret. Den adgang stoppede for nye tilflyttere, da overgangsperioden udløb den 31. december 2020. Fra 2021 og frem gælder danske udlændingeregler for briter, der ikke allerede var etableret her.
Det ændrer både myndighed, dokumentation og grundlag. EU-retten er ikke længere det primære spor for en brite, der først nu vil bosætte sig. Globe Advokater arbejder med udlændingeret for internationale klienter, der møder netop dette skift.
Reglerne er generelle. Den konkrete sag afhænger af opholdshistorik, formål og familierelationer. Artiklen erstatter ikke rådgivning i en individuel sag.
Hvad der typisk indgår
Før en ansøgning samles typisk følgende:
- Gyldigt britisk pas
- Dokumentation for formålet med opholdet - ansættelseskontrakt, familieforhold eller studieplads
- Oplysninger om bolig i Danmark, når det kræves i den pågældende ordning
- Eventuel dokumentation for tidligere lovligt ophold i Danmark før den 1. januar 2021, hvis udtrædelsesaftalen kan være relevant
- Oversættelser og legalisering, når dokumenter er udstedt i Storbritannien og ordningen kræver det
Myndigheden fastlægger den endelige dokumentationsliste for den konkrete ansøgningstype. Listen ovenfor er en oversigt over det, der ofte indgår, ikke en tjekliste for den enkelte.
Processen trin for trin
1. Afklar om udtrædelsesaftalen kan gælde
Udtrædelsesaftalen mellem EU og Storbritannien giver en særlig opholdsstatus til britiske statsborgere, der allerede opholdt sig lovligt i Danmark ved udgangen af 2020. Formålet er at bevare rettigheder for dem, der var etableret før Brexit trådte fuldt i kraft.
Har personen først planer om at flytte i 2026 uden forudgående lovligt ophold i Danmark, falder sagen uden for aftalens kerne. Så behandles personen som tredjelandsborger efter udlændingeloven. Afklaringen af opholdshistorikken er derfor det første naturlige skridt, før man vælger ansøgningstype.
2. Vælg opholdsgrundlag efter formål
Dansk udlændingeret er formålsstyret. Et arbejdsforhold pejer mod opholds- og arbejdstilladelse via Styrelsen for International Rekruttering og Integration - SIRI. Familiesammenføring med ægtefælle, samlever eller barn pejer mod Udlændingestyrelsen under de danske familiesammenføringsregler. Studie og andre særlige ordninger har egne spor.
Blandede formål - for eksempel arbejde og samtidig familiesammenføring - kan kræve, at rækkefølge og grundlag koordineres. Reglerne indebærer, at det er formålet, der styrer myndighed og bilag, ikke nationaliteten alene.
3. Arbejde - de typiske spor hos SIRI
For britiske statsborgere, der skal arbejde i Danmark, er de mest anvendte spor blandt andet Beløbsordningen, Fast-track-ordningen og Positivlisten. Ordningerne administreres af SIRI og har hver især objektive indgangskrav til løn, stilling eller arbejdsgiverens godkendelse.
Beløbsordningen knytter sig til en årlig løngrænse, der fastsættes administrativt. Fast-track forudsætter typisk en certificeret virksomhed. Positivlisten retter sig mod bestemte stillingsbetegnelser med mangel på arbejdskraft. De præcise beløb og lister ændres løbende og skal slås op på nyidanmark.dk for den aktuelle periode i 2026.
Arbejdsgiver og ansøger har ofte delte opgaver i ansøgningen. Det er kernen i disse ordninger, at tilladelsen er knyttet til det konkrete ansættelsesforhold.
4. Familiesammenføring under danske regler
Når en brite skal genforenes med ægtefælle, fast samlever eller barn i Danmark, behandles sagen som familiesammenføring efter udlændingeloven. Udlændingestyrelsen er første instans i de fleste af disse sager.
Kravene omfatter blandt andet dokumentation for familierelationen, bolig og forsørgelse, i det omfang loven stiller dem. Kravene er de samme, som gælder andre tredjelandsborgere, med de undtagelser og lempelser loven selv angiver. En sag om ægtefællesammenføring fra et tredjeland kan have parallelle problemstillinger - se også gennemgangen af familiesammenføring for ægtefælle fra Indien.
5. Indgivelse og sagsoplysning
Ansøgninger indgives digitalt via de portaler, nyidanmark.dk anviser for den pågældende ordning. Myndigheden kan indkalde til biometri, stille krav om supplerende bilag og indhente oplysninger fra andre offentlige registre.
Processen forløber typisk som en skriftlig sagsbehandling med mulighed for partshøring, før der træffes afgørelse. Ufuldstændige bilag er en hyppig årsag til, at sagen ikke kan afgøres på det foreliggende grundlag.
6. Afgørelse og eventuel klage
En tilladelse angiver gyldighed, vilkår og eventuelle begrænsninger i arbejdet. Et afslag skal begrundes og indeholde klagevejledning.
Klage over afgørelser om opholds- og arbejdstilladelse og familiesammenføring går i mange tilfælde til Udlændingenævnet. Asylsager er et andet spor og hører under Flygtningenævnet - det er en anden myndighed. En praktisk gennemgang af klage over afslag fra Udlændingestyrelsen findes i artiklen om klage over afslag fra Udlændingestyrelsen.
Der gælder frister i denne type sager. Kontakt en advokat for at få afklaret, hvilke frister der gælder i din konkrete sag.
7. Efter tilladelse - CPR og praktiske skridt
Når opholdstilladelsen er meddelt, følger typisk registrering i Det Centrale Personregister, sundhedskort og de øvrige skridt, kommunerne og borger.dk beskriver for nytilkomne. Tilladelsen er det udlændingeretlige grundlag. CPR-registrering er en separat administrativ handling.
Senere kan spørgsmål om tidsubegrænset ophold og dansk statsborgerskab blive aktuelle. Det er separate forløb med egne betingelser efter udlændingeloven og indfødsretslovgivningen.
Typiske problemer og hvad reglerne siger
Forveksling af EU-ophold og tredjelandsregler
Mange briter møder stadig information, der beskriver fri bevægelighed. For nye tilflyttere efter overgangsperiodens udløb er det ikke længere grundlaget. Sagen skal rejses under det korrekte tredjelandsspor. Ellers afvises eller henvises ansøgningen.
Manglende dokumentation for ophold før 2021
Vil man påberåbe sig udtrædelsesaftalen, er bevis for lovligt ophold i Danmark ved udgangen af 2020 centralt. Uden den dokumentation behandles ansøgeren som ny tilflytter.
Arbejdsgiver er ikke klar til ordningen
Fast-track og flere andre spor forudsætter, at virksomheden opfylder ordningens rammer. Er arbejdsgiveren ikke på plads i ordningen, kan ansøgningen ikke bære på det grundlag. Så må et andet lovligt spor vurderes.
Familiesammenføring uden opfyldt forsørgelse eller bolig
Danske familiesammenføringsregler stiller i en række tilfælde krav om forsørgelse og bolig. Opfyldes de ikke, og er der ingen lovbestemt undtagelse, kan det føre til afslag. Myndigheden lægger vægt på den dokumentation, loven kræver på afgørelsestidspunktet.
Klagemyndighed forveksles
Udlændingenævnet og Flygtningenævnet er forskellige nævn. En klage sendt til forkert myndighed forsinker eller afviser behandlingen. Se den separate gennemgang af anke til Udlændingenævnet.
Værktøjer og ressourcer
- nyidanmark.dk - ordningsbeskrivelser, blanketter og vejledninger fra SIRI og Udlændingestyrelsen
- retsinformation.dk - udlændingeloven og tilhørende bekendtgørelser i gældende form
- uim.dk - overordnede rammer for udlændinge- og integrationsområdet
- borger.dk - CPR og praktiske skridt efter meddelt tilladelse
- Globe Advokater - advokatbistand inden for udlændingeret og ophold for internationale klienter
Det næste skridt
Når opholdsgrundlaget er på plads, bliver de langsigtede spørgsmål ofte tidsubegrænset ophold og senere statsborgerskab. Det er selvstændige processer. Læs den dybere guide om, hvordan man søger dansk statsborgerskab, når betingelserne er relevante i den konkrete sag.
Hver enkelt sag afgøres på sit eget grundlag. Globe Advokater gennemgår bilag og myndighedsvalg, før der indgives ansøgning eller klage.
FAQ
Kan en brite flytte frit til Danmark efter Brexit?
Nej. Nye britiske tilflyttere er tredjelandsborgere og skal have opholdstilladelse efter danske regler, medmindre udtrædelsesaftalen dækker et tidligere lovligt ophold.
Hvad er forskellen på udtrædelsesaftalen og en almindelig opholdstilladelse?
Udtrædelsesaftalen beskytter briter, der allerede opholdt sig lovligt i Danmark ved udgangen af 2020. Nye tilflyttere søger under de almindelige tredjelandsordninger via SIRI eller Udlændingestyrelsen.
Hvilken myndighed behandler arbejdstilladelse til briter?
SIRI behandler de fleste arbejdsrelaterede opholds- og arbejdstilladelser, herunder Beløbsordningen, Fast-track og Positivlisten. Familiesammenføring hører typisk under Udlændingestyrelsen.
Gælder EU-opholdsret stadig for britiske statsborgere?
Ikke for personer, der først etablerer sig i Danmark efter overgangsperiodens udløb den 31. december 2020. De behandles som tredjelandsborgere efter udlændingeloven.
Kan en brite søge familiesammenføring med ægtefælle i Danmark?
Ja, under de danske familiesammenføringsregler som tredjelandsborger. Udlændingestyrelsen er første instans i de fleste sager.
Hvad sker der ved afslag på opholdstilladelse?
Afgørelsen skal begrundes og indeholde klagevejledning. Klage over mange opholds- og familiesammenføringssager går til Udlændingenævnet. Der gælder frister i denne type sager.
Er asyl det samme spor som arbejde eller familiesammenføring?
Nej. Asyl følger et særskilt spor med Udlændingestyrelsen i første instans og Flygtningenævnet som klageinstans. Det er ikke det almindelige spor for arbejde eller ægtefællesammenføring.
Hvornår bliver dansk statsborgerskab relevant for en brite?
Først når de lovbestemte betingelser om ophold, sprog og øvrige krav er opfyldt. Statsborgerskab er et separat forløb under indfødsretslovgivningen, ikke en del af den første opholdstilladelse.
En sidste ting
Mange ansøgninger strander ikke på nationaliteten, men på et forkert valgt spor - for eksempel en arbejdsansøgning uden at arbejdsgiveren opfylder ordningens rammer, eller en familiesammenføring uden den dokumentation loven kræver. At få myndighed og grundlag på plads før indgivelse er ofte det, der adskiller en oplyst sag fra en sag, der må startes om.
Globe Advokater rådgiver britiske og andre internationale klienter om ophold i Danmark ud fra gældende regler i 2026.
Relaterede guides
Denne artikel er generel information om gældende regler og praksis. Den udgør ikke juridisk rådgivning, tager ikke stilling til din konkrete sag, og der opstår ikke et klientforhold ved at læse den.
Regler, frister og myndighedspraksis ændrer sig. Vi tager forbehold for fejl og for ændringer efter opdateringsdatoen. Du bør altid kontrollere oplysningerne hos den relevante myndighed eller kontakte en advokat, før du handler.
Har du en konkret sag, er du velkommen til at kontakte Globe Advokater for en vurdering.
Senest opdateret 29. august 2026.