Generel information om gældende regler. Ikke juridisk rådgivning. Senest opdateret 29. august 2026.

En russisk statsborger kan flytte til Danmark, men opholdet kræver altid et selvstændigt retligt grundlag efter udlændingeloven - der findes ingen fri bevægelighed for russiske statsborgere, som der gør for EU- og EØS-borgere. De mest relevante grundlag er familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, arbejdstilladelse efter § 9 a, studietilladelse efter § 9 i eller asyl efter § 7. Et forhold, der ofte overses, er at EU i 2022 suspenderede visumlempelsesaftalen med Rusland, hvilket har gjort det vanskeligere for russiske statsborgere at få visum til kortere ophold i Schengen-området, herunder Danmark.

TL;DR
  • En russisk statsborger kan flytte til Danmark på grundlag af familiesammenføring, arbejde, studie eller asyl - aldrig uden en selvstændig tilladelse.
  • EU's suspension af visumlempelsesaftalen med Rusland fra 2022 gælder fortsat i 2026 og påvirker visum til korte ophold.
  • Familiesammenføring kræver dokumentation for parforhold og forsørgelsesevne efter udlændingelovens § 9, stk. 1.
  • Afslag fra Udlændingestyrelsen kan påklages, men Globe Advokater fraråder at handle uden at kende de konkrete frister i sagen.

Hvorfor spørgsmålet dukker op

Rusland er ikke omfattet af EU's regler om fri bevægelighed, og landet er heller ikke en del af Schengen-samarbejdet. Det betyder, at en russisk statsborger altid møder de almindelige regler i udlændingeloven for tredjelandsstatsborgere, uanset om formålet er familieliv, arbejde, studie eller beskyttelse.

Siden 2022 er situationen skærpet på grund af EU's sanktioner mod Rusland. Sanktionerne rammer først og fremmest visumudstedelse og visse økonomiske transaktioner, men de ændrer ikke i sig selv adgangen til opholdstilladelse efter udlændingeloven. De to spor - sanktioner og opholdsret - skal holdes adskilt, når man vurderer en konkret sag.

“En russisk statsborger har intet automatisk opholdsgrundlag i Danmark - opholdet skal altid bygge på en selvstændig tilladelse efter udlændingeloven.”

Kan en russisk statsborger flytte til Danmark?

Svaret afhænger af, hvilket formål opholdet har. Tabellen viser de mest almindelige grundlag, den myndighed der behandler ansøgningen i første instans, og hvor en eventuel klage sendes hen.

Opholdsgrundlag Lovgrundlag Første instans Klageinstans
Familiesammenføring Udlændingelovens § 9, stk. 1 Udlændingestyrelsen Udlændingenævnet
Arbejdstilladelse Udlændingelovens § 9 a Udlændingestyrelsen / SIRI Udlændingenævnet
Studietilladelse Udlændingelovens § 9 i Udlændingestyrelsen Udlændingenævnet
Asyl Udlændingelovens § 7 Udlændingestyrelsen Flygtningenævnet
Visum til kort ophold Udlændingelovens § 3 og § 4 Udlændingestyrelsen / SIRI Udlændingenævnet

Udlændingenævnet behandler klager i sager om familiesammenføring, permanent opholdstilladelse, arbejds- og studietilladelse samt visum, jf. udlændingelovens § 46 a. Flygtningenævnet behandler udelukkende klager over afslag på asyl, jf. udlændingelovens § 53 a. De to instanser må ikke forveksles, da det er afgørende for, hvor en klage skal sendes.

Familiesammenføring for russiske statsborgere

En russisk statsborger, der har en ægtefælle, samlever eller mindreårige børn med lovligt ophold i Danmark, kan søge om familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1. Processen kræver dokumentation for parforholdet, bolig af rimelig størrelse og forsørgelsesevne hos referencepersonen i Danmark.

Dokumentationskravene ligner dem, der gælder for familiesammenføring med ægtefæller fra andre lande uden for EU. Gennemgangen af familiesammenføring med en ægtefælle fra Ukraine beskriver den samme type dokumentationskrav, som normalt indgår i en ansøgning om familiesammenføring uafhængigt af ansøgerens nationalitet.

Arbejdstilladelse for russiske statsborgere

En russisk statsborger kan opnå opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a. De relevante ordninger er blandt andet beløbsordningen, positivlisten og fast-track-ordningen, som administreres af SIRI for arbejdsgivere, der er certificeret til ordningen.

Behandling af ansøgninger under disse ordninger sker hos SIRI, mens klager over afslag går til Udlændingenævnet efter § 46 a. EU's sanktioner mod Rusland kan i konkrete tilfælde påvirke betalingstransaktioner og dermed dokumentation for løn, men de ændrer ikke selve retsgrundlaget for arbejdstilladelsen.

Studietilladelse for russiske statsborgere

En russisk statsborger, der er optaget på en videregående uddannelse i Danmark, kan søge om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i. Optagelsesbrev fra uddannelsesinstitutionen og dokumentation for forsørgelse under studiet indgår i vurderingen hos Udlændingestyrelsen.

Asyl som opholdsgrundlag

En russisk statsborger kan søge om asyl i Danmark, hvis personen opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7 om beskyttelse mod forfølgelse eller anden overlast ved en tilbagevenden til Rusland. Ansøgningen behandles i første instans af Udlændingestyrelsen som led i asylproces i Danmark, og et afslag kan påklages til Flygtningenævnet efter § 53 a.

I sager for Flygtningenævnet har ansøgeren en ret til selv at vælge sin advokat frem for at acceptere en beskikket advokat. Det bør altid afklares konkret med en advokat, hvordan den ret praktisk udnyttes i den enkelte sag.

Der gælder frister i denne type sager. Kontakt en advokat for at få afklaret, hvilke frister der gælder i din konkrete sag.

Visum til kortere ophold

En russisk statsborger, der ønsker et kortere ophold i Danmark uden at søge om opholdstilladelse, skal som udgangspunkt søge Schengen-visum efter udlændingelovens § 3, eller nationalt visum efter § 4 i særlige tilfælde. EU suspenderede visumlempelsesaftalen med Rusland i 2022, hvilket i praksis har gjort sagsbehandlingen af visumansøgninger fra russiske statsborgere mere restriktiv - en tilstand, der fortsat gælder i 2026.

Hvorfor kravene varierer

Kravene til en konkret sag afhænger af flere forhold, som Udlændingestyrelsen og SIRI lægger vægt på ved vurderingen:

  • Hvilket opholdsgrundlag ansøgningen bygger på - familiesammenføring, arbejde, studie, asyl eller visum
  • Om der findes en referenceperson i Danmark, og hvilken tilknytning referencepersonen har til landet
  • Om arbejdsgiveren er certificeret til en af de særlige beskæftigelsesordninger under SIRI
  • Om EU's sanktioner mod Rusland påvirker dokumentation for løn, formue eller virksomhedsforhold i den konkrete sag
  • Om ansøgeren tidligere har fået afslag på visum eller opholdstilladelse i Schengen-området
  • Om sagen skal behandles som en asylsag efter § 7 frem for en opholdssag efter § 9-bestemmelserne

Book en juridisk vurdering

Få afklaret hvilket opholdsgrundlag der passer til din sag.

Kan en russisk statsborger blive dansk statsborger?

En russisk statsborger kan søge dansk statsborgerskab, når betingelserne i cirkulæreskrivelsen om naturalisation er opfyldt, og statsborgerskabet gives ved lov efter indstilling fra Udlændinge- og Integrationsministeriet. Kravene til opholdstid, sprog og forsørgelse er beskrevet i gennemgangen af dansk statsborgerskab - krav og trin, og de er ikke særlige for russiske statsborgere.

Hvad sker der, hvis Udlændingestyrelsen giver afslag?

Et afslag fra Udlændingestyrelsen på familiesammenføring, arbejdstilladelse, studietilladelse eller visum kan påklages til Udlændingenævnet efter udlændingelovens § 46 a. Processen for at klage over afslag fra Udlændingestyrelsen er den samme uanset ansøgerens nationalitet. Et afslag på asyl følger derimod en anden vej og skal påklages til Flygtningenævnet, ikke til Udlændingenævnet.

FAQ

Kan en russisk statsborger flytte til Danmark uden visum?

En russisk statsborger kan ikke flytte til Danmark uden enten et visum til kortere ophold eller en opholdstilladelse til længerevarende ophold. Opholdstilladelse kræver et selvstændigt grundlag efter udlændingelovens § 9, § 9 a, § 9 i eller § 7.

Er det sværere for russiske statsborgere at få visum til Danmark efter 2022?

Ja, EU suspenderede visumlempelsesaftalen med Rusland i 2022, og det gør sagsbehandlingen af visumansøgninger mere restriktiv. Suspensionen gælder fortsat i 2026 og påvirker primært visum til korte ophold, ikke opholdstilladelser efter udlændingeloven.

Kan en russisk statsborger blive familiesammenført med en ægtefælle i Danmark?

En russisk statsborger kan søge om familiesammenføring med en ægtefælle i Danmark efter udlændingelovens § 9, stk. 1. Ansøgningen kræver dokumentation for parforholdet, bolig og forsørgelsesevne hos referencepersonen.

Kan en russisk statsborger søge asyl i Danmark?

En russisk statsborger kan søge asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, hvis betingelserne om beskyttelse mod forfølgelse er opfyldt. Ansøgningen behandles af Udlændingestyrelsen, og et afslag kan påklages til Flygtningenævnet efter § 53 a.

Kan en russisk statsborger arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse?

Nej, en russisk statsborger skal have en opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a, før arbejde i Danmark er lovligt. Ansøgningen behandles af Udlændingestyrelsen eller SIRI afhængigt af ordningen.

Hvor lang tid tager sagsbehandlingen for en russisk statsborger, der søger opholdstilladelse?

Sagsbehandlingstiden afhænger af konkrete forhold i den enkelte sag, og der gælder frister i denne type sager. En advokat kan afklare, hvilke frister der gælder i den konkrete sag.

Kan et barn af en russisk statsborger få opholdstilladelse i Danmark?

Et mindreårigt barn af en russisk statsborger kan få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, hvis en forælder har lovligt ophold i Danmark. Vurderingen sker hos Udlændingestyrelsen på samme grundlag som familiesammenføring med en ægtefælle.

En sidste ting

Et forhold, der ofte glemmes, er at EU's sanktioner mod Rusland og udlændingelovens regler om opholdstilladelse er to adskilte retlige spor. En russisk statsborger kan opfylde alle betingelser for familiesammenføring, arbejde eller studie efter udlændingeloven, samtidig med at sanktionerne gør det vanskeligere at dokumentere økonomiske forhold eller få udstedt visum til rejsen til Danmark. Begge spor skal vurderes samlet i en konkret sag.

Til advokatgennemgang

Juridiske påstande og lovgrundlag anvendt i artiklen:

  • Familiesammenføring kræver opholdstilladelse - jf. udlændingelovens § 9, stk. 1
  • Arbejdstilladelse kræver opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse - jf. udlændingelovens § 9 a
  • Studietilladelse - jf. udlændingelovens § 9 i
  • Asyl - jf. udlændingelovens § 7
  • Visum til kort ophold - jf. udlændingelovens § 3 og § 4
  • Klage over afslag fra Udlændingestyrelsen i familiesammenførings-, arbejds-, studie- og visumsager går til Udlændingenævnet - jf. udlændingelovens § 46 a
  • Klage over afslag på asyl går til Flygtningenævnet - jf. udlændingelovens § 53 a
  • Dansk statsborgerskab gives ved lov efter indstilling fra Udlændinge- og Integrationsministeriet på grundlag af cirkulæreskrivelsen om naturalisation

Uverificerede påstande, der bør kontrolleres før offentliggørelse:

  • At EU suspenderede visumlempelsesaftalen med Rusland i september 2022, og at suspensionen fortsat gælder i 2026 - kilde er Rådet for Den Europæiske Union, som ikke er på den godkendte kildeliste, og bør verificeres mod en af de godkendte kilder eller mod uim.dk
  • At ansøgere i sager for Flygtningenævnet har en ubetinget ret til selv at vælge advokat, og at salæret dækkes af nævnet uanset udfald - det præcise lovgrundlag herfor er ikke identificeret i denne artikel og bør fastlægges før offentliggørelse

Myndigheder nævnt og den afgørelsestype de dækker:

  • Udlændingestyrelsen - første instans i familiesammenførings-, arbejds-, studie-, visum- og asylsager
  • Udlændingenævnet - klager over familiesammenføring, permanent ophold, arbejds- og studietilladelse samt visum
  • Flygtningenævnet - klager over afslag på asyl
  • SIRI - opholdsdokumenter for EU-borgere samt visse beskæftigelsesordninger, herunder beløbsordningen, positivlisten og fast-track-ordningen
  • Udlændinge- og Integrationsministeriet - naturalisation og dansk statsborgerskab

Figurer, tærskler eller gebyrer nævnt: ingen. Artiklen indeholder bevidst ingen tal for frister, sagsbehandlingstid eller gebyrer, jf. instruks punkt 5 og 7.

Denne artikel indeholder generel information om reglerne for ophold i Danmark og erstatter ikke individuel juridisk rådgivning. Den skaber ikke et klientforhold til Globe Advokater. Denne tekst er en midlertidig formulering, indtil firmaets godkendte disclaimer-tekst er indsat.

Globe Advokater Artiklen er udarbejdet i 2026 og afventer juridisk godkendelse før offentliggørelse.

Denne artikel er generel information om gældende regler og praksis. Den udgør ikke juridisk rådgivning, tager ikke stilling til din konkrete sag, og der opstår ikke et klientforhold ved at læse den.

Regler, frister og myndighedspraksis ændrer sig. Vi tager forbehold for fejl og for ændringer efter opdateringsdatoen. Du bør altid kontrollere oplysningerne hos den relevante myndighed eller kontakte en advokat, før du handler.

Har du en konkret sag, er du velkommen til at kontakte Globe Advokater for en vurdering.

Senest opdateret 29. august 2026.