Generel information om gældende regler. Ikke juridisk rådgivning. Senest opdateret 31. august 2026.

En deleordning er den praktiske aftale om, hvor meget tid et barn tilbringer hos hver forælder efter en skilsmisse eller separation. Deleordningen fastlægges enten ved aftale mellem forældrene selv, eller - hvis de ikke kan blive enige - ved en afgørelse fra Familieretshuset, jf. foraeldreansvarsloven. Selvom en deleordning kan indebære nogenlunde lige meget tid hos begge forældre, er det kun én forælder, der som udgangspunkt har barnets bopælsadresse registreret, medmindre forældrene konkret har aftalt delt bopæl.

TL;DR
  • En deleordning for børn efter skilsmisse fastlægges ved aftale eller af Familieretshuset, jf. foraeldreansvarsloven.
  • Kun én forælder har som udgangspunkt bopælsretten, selv ved en deleordning med lige fordelt tid.
  • 7/7, 9/5 og 12/2 er almindeligt brugte modeller, men ingen af dem er en fast skabelon barnets alder og hverdag afgør valget.
  • Uenighed om deleordningen behandles først hos Familieretshuset og derefter eventuelt ved familieretten.
  • Globe Advokater rådgiver om processen hos Familieretshuset, men vurderer aldrig udfaldet af en konkret sag på forhånd.

Hvorfor det betyder noget

En deleordning påvirker barnets hverdag direkte - skole, fritidsaktiviteter, søvn og kontakten til begge forældre hænger sammen med, hvordan tiden er fordelt. Forældre, der selv aftaler ordningen, undgår som regel en længere sagsbehandling hos Familieretshuset. Kan de ikke blive enige, er det Familieretshuset, der behandler sagen i første omgang, og Globe Advokater rådgiver om, hvordan den proces typisk forløber.

Det er vigtigt at skelne mellem samvær og bopæl. Bopæl handler om, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteret, mens samvær handler om den tid, barnet tilbringer hos den forælder, det ikke har bopæl hos, jf. foraeldreansvarsloven § 19. En deleordning er i praksis en samværsordning med en høj grad af ligedeling, ikke en selvstændig juridisk kategori.

Sådan fastlægges en deleordning for børn efter skilsmisse

Processen følger typisk disse trin:

  1. Forældrene forsøger først at blive enige om en ordning selv - mange gør det uden at involvere myndighederne overhovedet.
  2. Kan forældrene ikke blive enige, indgives en anmodning til Familieretshuset, som er første instans i sager om forældremyndighed, bopæl og samvær, jf. foraeldreansvarsloven § 32.
  3. Familieretshuset afholder som regel et møde med begge forældre og vurderer, om sagen kan afsluttes med en aftale, eller om den skal videre.
  4. Kan sagen ikke løses hos Familieretshuset, sendes den videre til familieretten, som træffer den endelige afgørelse.
  5. Familieretshuset og familieretten inddrager barnets egen holdning, når barnets alder og modenhed tilsiger det.

Der gælder frister i denne type sager. Kontakt en advokat for at få afklaret, hvilke frister der gælder i din konkrete sag.

Sammenligning af de mest brugte modeller

Model Fordeling Typisk brugt til
7/7-ordningen En uge hos hver forælder Skolebørn med kort afstand mellem hjemmene
9/5-ordningen 9 dage hos den ene, 5 hos den anden Familier, der ønsker en mindre hyppig skiftefrekvens
12/2-ordningen Overvejende tid hos én forælder Yngre børn eller lang afstand mellem hjemmene

7/7-ordningen: barnet skifter hjem hver uge

7/7-ordningen betyder, at barnet bor en hel uge ad gangen hos hver forælder, med skift typisk i forbindelse med en skoledag eller en weekend. Modellen bruges ofte, når begge forældre bor tæt på barnets skole, og når barnet er gammelt nok til at håndtere en uges rytme uden at miste overblikket.

9/5-ordningen: en mindre hyppig skiftefrekvens

9/5-ordningen fordeler tiden, så barnet er 9 dage hos den ene forælder og 5 dage hos den anden, i et gentaget mønster. Den bruges typisk, når forældrene ønsker færre skift end i en 7/7-ordning, men stadig en nogenlunde jævn fordeling af tiden.

12/2-ordningen: mest tid hos én forælder

12/2-ordningen giver barnet 12 dage hos den ene forælder og 2 dage hos den anden. Den bruges ofte til yngre børn, hvor lange perioder væk fra den primære forælder kan være en belastning, eller hvor afstanden mellem hjemmene gør hyppige skift upraktiske.

Hvad deleordningen afhænger af

Ingen af modellerne ovenfor er en standardløsning. Familieretshuset og familieretten lægger typisk vægt på en række konkrete forhold, når en deleordning skal fastlægges:

  • Barnets alder og udvikling - yngre børn har ofte brug for færre og mere forudsigelige skift.
  • Afstanden mellem forældrenes bopæle og barnets skole eller institution.
  • Barnets egen holdning, når alder og modenhed tilsiger, at den skal inddrages.
  • Forældrenes evne til at samarbejde om praktiske og daglige beslutninger.
  • Barnets tilknytning til søskende, fritidsaktiviteter og det lokale netværk.
  • Om der tidligere har været en velfungerende ordning, som parterne kan bygge videre på.

En deleordning er ikke en fast skabelon - den skal passe til barnets hverdag, ikke til forældrenes uenighed.

“En deleordning er ikke en fast skabelon - den skal passe til barnets hverdag, ikke til forældrenes uenighed.”

Kan en deleordning ændres, efter den er fastlagt?

En deleordning kan ændres senere, hvis forældrenes eller barnets forhold ændrer sig væsentligt - for eksempel ved flytning, ny skolegang eller ændringer i arbejdstider. Ændringen kan enten aftales mellem forældrene direkte, eller den kan rejses som en ny sag hos Familieretshuset, hvis der er uenighed om den.

Hvad sker der, hvis forældrene slet ikke kan blive enige?

Hvis forældrene slet ikke kan blive enige om en deleordning, træffer Familieretshuset eller familieretten en afgørelse på baggrund af sagens oplysninger, jf. foraeldreansvarsloven § 32. I mere alvorlige sager, hvor en konflikt om barnets forhold udvikler sig til bekymring for barnets trivsel, kan sagen i sidste ende føre til overvejelser om tvangsanbringelse - i så fald er det relevant at kende reglerne for at klage til Ankestyrelsen over tvangsanbringelse af barn, da det er en helt anden proces end en almindelig samværssag.

Hvis forældrene ikke selv kan finde frem til en løsning, kan et møde med en advokat afklare, hvordan processen hos Familieretshuset typisk forløber i den konkrete type sag.

Book en samtale om din sag

Få afklaring på processen hos Familieretshuset, før du går videre.

FAQ

Hvad er forskellen på en deleordning og delt bopæl?

En deleordning handler om fordelingen af tid mellem forældrene, mens delt bopæl er en juridisk status, hvor barnet har bopælsadresse hos begge forældre. De fleste deleordninger i 2026 er samværsordninger, hvor kun én forælder har bopælsretten.

Skal barnet høres, når en deleordning fastlægges?

Barnets egen holdning inddrages, når barnets alder og modenhed tilsiger det. Der er ikke en fast aldersgrænse, og det er Familieretshuset eller familieretten, der vurderer, hvornår det er relevant.

Kan man selv aftale en deleordning uden Familieretshuset?

Ja, forældre kan aftale en deleordning helt uden at involvere Familieretshuset, så længe begge er enige. Det er kun ved uenighed, at sagen skal rejses hos Familieretshuset.

Hvem afgør en deleordning, hvis forældrene bor i forskellige kommuner?

Familieretshuset behandler sagen uanset kommune, da det er en landsdækkende myndighed for sager om bopæl og samvær. Afstanden mellem kommunerne indgår i vurderingen af, hvilken model der er praktisk.

Kan en 7/7-ordning ændres til en 12/2-ordning senere?

Ja, en deleordning kan ændres, hvis forholdene ændrer sig væsentligt, for eksempel ved flytning eller ændret skolegang. Ændringen kræver enten enighed mellem forældrene eller en ny afgørelse fra Familieretshuset.

Er en deleordning det samme som fælles forældremyndighed?

Nej, fælles forældremyndighed handler om retten til at træffe beslutninger om barnets forhold, mens en deleordning handler om den faktiske fordeling af tid. De to kan følges ad, men er juridisk forskellige spørgsmål, jf. foraeldreansvarsloven § 4.

Hvad sker der, hvis en forælder ikke overholder deleordningen?

Manglende overholdelse af en aftalt eller fastsat deleordning kan rejses som en ny sag hos Familieretshuset. Der gælder frister i denne type sager, og en advokat kan afklare, hvilke frister der er relevante i den konkrete situation.

En sidste ting

Det er en udbredt misforståelse, at en deleordning kræver lige fordelt tid for at være gyldig - der findes ingen lovbestemt norm for, hvor tæt på 50/50 fordelingen skal være. Familieretshuset og familieretten lægger vægt på, hvad der fungerer i praksis for det konkrete barn, ikke på at ramme et bestemt tidsforhold mellem forældrene.

Hvis I står midt i en uenighed om en deleordning i 2026, er det værd at huske, at processen hos Familieretshuset er bygget op til at afklare praktiske spørgsmål først, før sagen eventuelt eskalerer til familieretten.

Relaterede guides

Denne artikel er generel information om gældende regler og praksis. Den udgør ikke juridisk rådgivning, tager ikke stilling til din konkrete sag, og der opstår ikke et klientforhold ved at læse den.

Regler, frister og myndighedspraksis ændrer sig. Vi tager forbehold for fejl og for ændringer efter opdateringsdatoen. Du bør altid kontrollere oplysningerne hos den relevante myndighed eller kontakte en advokat, før du handler.

Har du en konkret sag, er du velkommen til at kontakte Globe Advokater for en vurdering.

Senest opdateret 31. august 2026.