Generel information om gældende regler. Ikke juridisk rådgivning. Senest opdateret 10. oktober 2026.

En ægtefælle har ret til ægtefællebidrag efter skilsmisse, når den pågældende ikke selv kan forsørge sig efter samlivets ophør, og den anden ægtefælle har økonomisk evne til at betale - jf. ægteskabslovens § 50, stk. 2. Bidraget er ikke en automatisk del af en skilsmisse - det skal kræves særskilt, og kan ægtefællerne ikke blive enige, træffer Familieretshuset afgørelse om både retten til bidrag og bidragets størrelse. Reglerne, som de er beskrevet her, gælder i 2026 og er ikke årsspecifikke.

TL;DR
  • Ægtefællebidrag efter skilsmisse kræves særskilt og følger ikke automatisk af skilsmissen.
  • Kan ægtefællerne ikke blive enige, træffer Familieretshuset afgørelse om bidragspligt, varighed og størrelse efter ægteskabsloven.
  • Bidragspligten er som hovedregel tidsbegrænset. Kun under særlige omstændigheder kan der fastsættes bidrag uden tidsbegrænsning, jf. ægteskabslovens § 50.
  • Bidragspligten bortfalder automatisk ved nyt ægteskab eller dødsfald, mens fast samliv med en ny partner kan føre til ændring eller ophævelse efter anmodning, jf. ægteskabslovens §§ 51 og 53.
  • Globe Advokater rådgiver om ægtefællebidrag i forbindelse med skilsmisse og bodeling.

Hvorfor spørgsmålet om ægtefællebidrag betyder noget

Mange tror, at en skilsmisse automatisk medfører et krav på underhold fra den tidligere ægtefælle. Sådan er det ikke. Ægtefællerne kan selv aftale, om der skal betales bidrag. Kan de ikke blive enige, træffer Familieretshuset afgørelse om bidragspligt, varighed og størrelse, jf. ægteskabslovens § 50.

Hos Globe Advokater ser vi ofte, at spørgsmålet om ægtefællebidrag rejses sammen med bodeling og forældreansvar, fordi de tre forhold hænger sammen økonomisk. Den økonomisk svageste part i et ægteskab står ofte med et akut behov for afklaring, mens den anden part har behov for at kende omfanget af sin forpligtelse.

Hvem har ret til ægtefællebidrag efter skilsmisse?

Retten til ægtefællebidrag afhænger af en samlet vurdering, jf. ægteskabslovens § 50, stk. 2:

  • Om den bidragsberettigede kan forsørge sig selv efter skilsmissen
  • Om den anden ægtefælle har økonomisk evne til at betale bidrag
  • Ægteskabets varighed og parternes samlede økonomiske forhold under ægteskabet

Der er ikke en fast tabel, som ved børnebidrag. Familieretshuset foretager en konkret vurdering af indkomstforhold, formue og forsørgelsesevne hos begge parter. En kortvarig indkomstforskel udløser ikke i sig selv en ret til bidrag - vurderingen ser på, om forskellen er reel og vedvarende efter skilsmissen.

Sådan fastsætter Familieretshuset bidragets størrelse

Familieretshuset er den myndighed, der behandler sager om ægtefællebidrag i første instans, sammen med øvrige spørgsmål om skilsmisse, forældremyndighed, bopæl og samvær. Bidragets størrelse fastsættes efter ægteskabslovens § 50. I praksis tager Familieretshuset normalt udgangspunkt i en femtedel af forskellen mellem parternes indkomster, men der foretages altid en konkret vurdering.

Følgende indgår typisk i vurderingen:

  • Begge parters indkomst efter skat
  • Boligudgifter og faste forpligtelser hos begge parter
  • Forsørgelsesbyrde over for fælles børn
  • Den bidragsberettigedes muligheder for selv at opnå indkomst, herunder uddannelse og helbred

Hvor længe skal der betales ægtefællebidrag

Bidragspligten er som hovedregel tidsbegrænset til højst 10 år. Kun under særlige omstændigheder kan der fastsættes bidrag uden tidsbegrænsning, jf. ægteskabslovens § 50. Et kort ægteskab uden fælles børn peger typisk mod en tidsbegrænset periode, mens et langvarigt ægteskab med stor forskel i parternes erhvervsevne kan pege mod en længerevarende eller tidsubegrænset pligt.

Medmindre der foreligger særlige omstændigheder, kan bidragspligten højst pålægges for 10 år, jf. ægteskabslovens § 50, stk. 1. Tidsubegrænset bidrag forekommer kun undtagelsesvis, typisk efter meget langvarige ægteskaber.

Hvornår bortfalder bidragspligten

Bidragspligten bortfalder typisk i følgende situationer, jf. ægteskabsloven:

  • Den bidragsberettigede indgår nyt ægteskab
  • Den bidragsberettigede eller den bidragspligtige dør
  • Den aftalte eller fastsatte periode for bidraget udløber

Bidragspligten bortfalder automatisk, når den bidragsberettigede indgår nyt ægteskab, eller når en af parterne dør, jf. ægteskabslovens § 51. Indleder den bidragsberettigede et fast samliv med en ny partner, kan Familieretshuset efter anmodning ændre eller ophæve bidraget, jf. § 53.

En ændring i parternes økonomiske forhold kan også danne grundlag for, at bidraget ændres eller bortfalder før tid, hvis en af parterne anmoder om det hos Familieretshuset.

Hvorfor bidragets størrelse varierer

Bidragets størrelse varierer betydeligt fra sag til sag, fordi Familieretshuset lægger vægt på flere forhold samtidig:

  • Indkomstforskellen mellem ægtefællerne efter skilsmissen
  • Ægteskabets varighed
  • Den bidragsberettigedes alder, uddannelse og helbred
  • Forsørgelsesbyrde over for fælles børn
  • Om parterne tidligere har indgået en aftale om bidrag
  • Boligforhold og faste udgifter hos begge parter

I praksis tager Familieretshuset normalt udgangspunkt i en femtedel af forskellen mellem parternes indkomster, men der foretages altid en konkret vurdering.

Skal man betale ægtefællebidrag, hvis man har fælles børn?

Fælles børn indgår som et af flere forhold i vurderingen af ægtefællebidrag, men udløser ikke i sig selv en ret til bidrag. Børnebidrag og ægtefællebidrag er to forskellige krav, der behandles adskilt hos Familieretshuset, selv om forsørgelsesbyrden over for børn kan påvirke vurderingen af, om en ægtefælle kan forsørge sig selv.

Kan ægtefællebidraget ændres, efter det er fastsat?

Ægtefællebidraget kan ændres, hvis der sker en væsentlig ændring i en af parternes økonomiske forhold efter fastsættelsen. Anmodningen behandles på ny af Familieretshuset, der foretager en fornyet konkret vurdering af begge parters situation.

Hvad sker der, hvis den bidragspligtige ikke betaler?

Er bidraget fastsat af Familieretshuset eller fremgår det af en aftale, som Familieretshuset har godkendt, kan den bidragsberettigede bede Udbetaling Danmark om at opkræve bidraget. Ved manglende betaling overgår kravet til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Få afklaret din sag om ægtefællebidrag

Globe Advokater rådgiver om ægtefællebidrag, bodeling og skilsmisse.

FAQ

Hvem har ret til ægtefællebidrag efter skilsmisse?

Den ægtefælle, der ikke selv kan forsørge sig efter skilsmissen, kan have ret til ægtefællebidrag, hvis den anden part har økonomisk evne til at betale, jf. ægteskabslovens § 50, stk. 2. Ægtefællerne kan selv aftale, om der skal betales bidrag. Kan de ikke blive enige, træffer Familieretshuset afgørelse, jf. ægteskabslovens § 50.

Hvor længe skal man betale ægtefællebidrag?

Der gælder frister i denne type sager. Kontakt en advokat for at få afklaret, hvilke frister der gælder i din konkrete sag.

Kan ægtefællebidraget ændres, efter det er fastsat?

Ægtefællebidraget kan ændres, hvis en af parternes økonomiske forhold ændrer sig væsentligt efter fastsættelsen. Familieretshuset foretager i så fald en fornyet vurdering af sagen.

Skal man betale ægtefællebidrag, hvis man har fælles børn?

Fælles børn udløser ikke i sig selv en ret til ægtefællebidrag, men forsørgelsesbyrden kan indgå i vurderingen af, om en ægtefælle kan forsørge sig selv. Børnebidrag og ægtefællebidrag behandles som to adskilte krav hos Familieretshuset.

Hvornår bortfalder bidragspligten?

Bidragspligten bortfalder automatisk, når den bidragsberettigede indgår nyt ægteskab, eller når en af parterne dør, jf. ægteskabslovens § 51. Indleder den bidragsberettigede et fast samliv med en ny partner, kan Familieretshuset efter anmodning ændre eller ophæve bidraget, jf. § 53.

Er ægtefællebidrag skattepligtigt?

Ægtefællebidrag beskattes som udgangspunkt hos modtageren og giver fradragsret hos den bidragspligtige efter de almindelige skatteregler for underholdsbidrag. Den konkrete skattemæssige behandling bør afklares med en rådgiver i den enkelte sag.

Hvem fastsætter ægtefællebidraget?

Ægtefællerne kan selv aftale, om der skal betales bidrag. Kan de ikke blive enige, træffer Familieretshuset afgørelse om bidragspligt, varighed og størrelse, jf. ægteskabslovens § 50. Myndigheden behandler samtidig øvrige spørgsmål om skilsmisse, forældremyndighed, bopæl og samvær.

Kan man aftale ægtefællebidrag uden om Familieretshuset?

Parterne kan indgå en aftale om ægtefællebidrag uden Familieretshusets medvirken, men en sådan aftale bør udformes skriftligt for at undgå senere tvivl om vilkårene. Opstår der uenighed om en indgået aftale, kan sagen efterfølgende indbringes for Familieretshuset.

En sidste detalje

Et punkt, der ofte overses: ægtefællebidrag beskattes som udgangspunkt hos modtageren og giver fradragsret hos den bidragspligtige, mens børnebidrag følger andre skatteregler. Den forskel har betydning for, hvordan et bidrag reelt påvirker begge parters økonomi efter skilsmissen i 2026, og bør indgå i den samlede vurdering af en sag om ægtefællebidrag.

Relaterede guider

Denne artikel er generel information om gældende regler og praksis. Den udgør ikke juridisk rådgivning, tager ikke stilling til din konkrete sag, og der opstår ikke et klientforhold ved at læse den.

Regler, frister og myndighedspraksis ændrer sig. Vi tager forbehold for fejl og for ændringer efter opdateringsdatoen. Du bør altid kontrollere oplysningerne hos den relevante myndighed eller kontakte en advokat, før du handler.

Har du en konkret sag, er du velkommen til at kontakte Globe Advokater for en vurdering.

Senest opdateret 10. oktober 2026.