Generel information om gældende regler. Ikke juridisk rådgivning. Senest opdateret 10. oktober 2026.
En sigtelse i en sag om vold i nære relationer kan angå fysisk vold efter straffelovens §§ 244-246 eller psykisk vold efter § 243. Psykisk vold er gentagen, groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd over for en person, der tilhører eller er nært knyttet til den sigtedes husstand, når adfærden er egnet til utilbørligt at styre den anden. Den, der sigtes for en forbrydelse, har ret til at vælge en forsvarer, jf. retsplejelovens § 730. Retten til forsvarer gælder, uanset om sagen senere fører til tiltale eller bliver henlagt, og advokaten kan være til stede allerede ved den første afhøring hos politiet. Sideløbende har den forurettede ofte ret til en bistandsadvokat, og de to advokatroller varetager modsatrettede interesser i samme sag.
- En sigtelse i en sag om vold i nære relationer kan angå fysisk vold efter straffelovens §§ 244-246 eller psykisk vold efter § 243. Den, der sigtes for en forbrydelse, har ret til at vælge en forsvarer, jf. retsplejelovens § 730.
- Forsvarer og bistandsadvokat er to forskellige roller - sigtede og forurettede har hver deres advokat.
- Sagen kan ende med varetægtsfængsling, tiltale eller henlæggelse, afhængigt af bevisbilledet og sagens grovhed.
- Globe Advokater fører forsvarersager i sigtelser om vold i nære relationer og rådgiver om sagens forløb.
- Der gælder frister i denne type sager - kontakt en advokat for at få dem afklaret i den konkrete sag.
Hvorfor dette har betydning
En sigtelse for vold i nære relationer er ikke det samme som en dom. Sigtelsen betyder, at politiet har en rimelig mistanke og indleder efterforskning efter retsplejelovens § 742, stk. 2. En sigtelse i en sag om vold i nære relationer kan angå fysisk vold efter straffelovens §§ 244-246 eller psykisk vold efter § 243. Psykisk vold er gentagen, groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd over for en person, der tilhører eller er nært knyttet til den sigtedes husstand, når adfærden er egnet til utilbørligt at styre den anden.
Den forurettede har i disse sager ofte ret til en bistandsadvokat for ofre for vold i nære relationer, mens sigtede har ret til sin egen forsvarer. De to roller er adskilte og må ikke forveksles, fordi de repræsenterer modsatte parter i samme straffesag.
Mange sager om vold i nære relationer opstår i forbindelse med et samlivsbrud, hvor der samtidig verserer spørgsmål om forældremyndighed eller samvær. Det gør det relevant at holde straffesagen og den familieretlige sag adskilt, selvom de kan påvirke hinanden undervejs.
Hvad betyder en sigtelse for vold i nære relationer?
En sigtelse er politiets formelle meddelelse om, at en person mistænkes for en konkret lovovertrædelse. Processen forløber typisk i disse trin:
- Politiet rejser sigtelsen, ofte i forbindelse med en afhøring eller en anholdelse.
- Sigtede gøres bekendt med sigtelsen og med, at der ikke er pligt til at udtale sig, jf. retsplejelovens § 752, stk. 1. Sigtede har ret til at vælge en forsvarer, jf. § 730.
- Forsvareren kan være til stede under afhøringer og får aktindsigt i sagens materiale i det omfang, retsplejeloven giver adgang til.
- Politiet fortsætter efterforskningen - det kan omfatte vidneafhøringer, tekniske beviser og eventuelt en mentalundersøgelse.
- Anklagemyndigheden vurderer herefter, om der er grundlag for at rejse tiltale, eller om sagen skal henlægges.
- Rejses der tiltale, føres sagen for retten, hvor både forsvarer og eventuel bistandsadvokat deltager.
Det er anklagemyndigheden, ikke forsvareren, der afgør, om sagen føres videre. Forsvarerens opgave er at sikre, at sigtedes rettigheder bliver overholdt gennem hele forløbet.
Forsvarer eller bistandsadvokat - hvem gør hvad?
De to advokatroller løser forskellige opgaver og repræsenterer forskellige parter. Forvekslinger her skaber ofte unødig usikkerhed for begge parter i sagen.
| Rolle | Repræsenterer | Hovedopgave | Relevant for |
|---|---|---|---|
| Forsvarer | Den sigtede | Varetager sigtedes rettigheder under efterforskning og retssag, herunder ret til tavshed og aktindsigt | Personer, der er sigtet i sagen |
| Bistandsadvokat | Den forurettede | Varetager den forurettedes interesser, herunder krav om erstatning og deltagelse i retsmøder | Personer, der er forurettet i sagen |
Forsvareren kan ikke samtidig varetage den forurettedes interesser, og omvendt. Det er en grundlæggende del af retssikkerheden i straffesager, at de to roller holdes adskilt.
Hvornår kan sigtede blive varetægtsfængslet?
Efter retsplejelovens § 762, stk. 1 kræver varetægtsfængsling begrundet mistanke om en lovovertrædelse med en strafferamme på mindst 1 år og 6 måneders fængsel og konkret flugtfare, gentagelsesfare eller fare for, at sigtede vil vanskeliggøre efterforskningen, fx ved at påvirke vidner. Efter § 762, stk. 2 kan en sigtet også varetægtsfængsles af hensyn til retshåndhævelsen, når der er særligt bestyrket mistanke om visse grove forbrydelser, herunder grov vold, og den forventede straf er mindst 60 dages ubetinget fængsel. Varetægt må ikke være uforholdsmæssig, jf. § 762, stk. 3.
En anholdt skal fremstilles for en dommer inden 24 timer, jf. grundlovens § 71, stk. 3. Her beskikkes en forsvarer, hvis anklagemyndigheden begærer varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens § 731, stk. 1, litra a. Kendelsen kan kæres til landsretten. Bliver sigtede frifundet, betaler sigtede ingen omkostninger. Bliver sigtede dømt, skal den dømte som udgangspunkt betale omkostningerne tilbage, jf. §§ 1008 og 1010.
Hvorfor sagens forløb varierer
Ingen to sager om vold i nære relationer forløber ens. Forløbet afhænger typisk af:
- Om sigtede er anholdt eller alene indkaldt til en afhøring hos politiet.
- Om der foreligger vidneforklaringer, sms-beskeder, lægelige undersøgelser eller anden dokumentation.
- Om sigtelsen omfatter en enkeltstående episode eller et mønster omfattet af straffelovens § 243.
- Om sagen involverer børn, hvilket kan rejse familieretlige spørgsmål sideløbende med straffesagen.
- Om sigtede tidligere er dømt for lignende forhold.
- Om anklagemyndigheden vurderer, at forholdet kan bevises ud over enhver rimelig tvivl.
Samme mønster går igen i andre typer straffesager. Ved sigtelse for spirituskørsel og ved sigtelse for narkotikakriminalitet afhænger sagens forløb ligeledes af bevisbilledet og sigtedes forhold i øvrigt, ikke af sigtelsens overskrift alene.
Globe Advokater fører forsvarersager i straffesager om vold i nære relationer og rådgiver om sagens faser fra sigtelse til en eventuel domsforhandling.
Relaterede spørgsmål
Kan man selv vælge sin forsvarer ved sigtelse for vold i nære relationer?
Sigtede kan selv vælge sin forsvarer, jf. retsplejelovens § 730. Skal der beskikkes en forsvarer, imødekommes sigtedes ønske om en bestemt advokat, medmindre der er en påviselig risiko for, at advokaten vil hindre sagens oplysning, eller beskikkelsen vil forsinke sagen væsentligt, jf. § 735, stk. 2 og 3. Vælger sigtede ikke selv, beskikker retten en forsvarer efter tur.
Har en sigtelse for vold i nære relationer betydning for forældremyndighed?
En sigtelse for vold i nære relationer kan indgå som et element, når familieretshuset eller familieretten vurderer spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær, men sigtelsen afgør ikke i sig selv udfaldet af den familieretlige sag. De to sagstyper behandles af forskellige myndigheder efter forskellige regelsæt - se også artiklen om forældremyndighed for udenlandske forældre i Danmark.
Hvad er straffen for vold i nære relationer?
Psykisk vold efter straffelovens § 243 straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Fysisk vold straffes efter straffelovens §§ 244-246, alt efter hvor grov volden er. Den konkrete straf fastsættes af retten efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder.
FAQ
Hvad betyder det at blive sigtet for vold i nære relationer?
En sigtelse betyder, at politiet har en rimelig mistanke om, at en person har begået en lovovertrædelse efter straffelovens § 243 eller §§ 244-246. Sigtelsen er starten på en efterforskning, ikke en afgørelse af skyldsspørgsmålet.
Har jeg ret til en advokat, hvis jeg er sigtet for vold i nære relationer?
Ja. Den, der sigtes for en forbrydelse, har ret til at vælge en forsvarer, jf. retsplejelovens § 730. Forsvareren kan være til stede allerede ved den første afhøring hos politiet.
Kan jeg blive varetægtsfængslet, mens sagen efterforskes?
Ja, hvis betingelserne er opfyldt. Efter retsplejelovens § 762, stk. 1 kræver varetægtsfængsling begrundet mistanke om en lovovertrædelse med en strafferamme på mindst 1 år og 6 måneders fængsel og konkret flugtfare, gentagelsesfare eller fare for, at sigtede vil vanskeliggøre efterforskningen, fx ved at påvirke vidner. Efter § 762, stk. 2 kan en sigtet også varetægtsfængsles af hensyn til retshåndhævelsen, når der er særligt bestyrket mistanke om visse grove forbrydelser, herunder grov vold, og den forventede straf er mindst 60 dages ubetinget fængsel. Varetægt må ikke være uforholdsmæssig, jf. § 762, stk. 3. Der gælder frister i denne type sager - kontakt en advokat for at få dem afklaret i den konkrete sag.
Er en bistandsadvokat det samme som en forsvarer?
Nej, en bistandsadvokat repræsenterer den forurettede, mens en forsvarer repræsenterer den sigtede. De to roller varetager modsatte interesser i samme sag.
Hvad er forskellen på vold i nære relationer og almindelig vold?
En sigtelse i en sag om vold i nære relationer kan angå fysisk vold efter straffelovens §§ 244-246 eller psykisk vold efter § 243. Psykisk vold er gentagen, groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd over for en person, der tilhører eller er nært knyttet til den sigtedes husstand, når adfærden er egnet til utilbørligt at styre den anden. Sondringen har betydning for, hvilken bestemmelse anklagemyndigheden rejser tiltale efter.
Kan en sigtelse for vold i nære relationer påvirke en sag om forældremyndighed?
En sigtelse kan indgå som et element i en familieretlig vurdering af forældremyndighed, bopæl og samvær, men afgør ikke i sig selv sagens udfald. De to sagstyper behandles adskilt af forskellige myndigheder.
Kan jeg vælge min egen forsvarer?
Ja. Sigtede kan selv vælge sin forsvarer, jf. retsplejelovens § 730. Skal der beskikkes en forsvarer, imødekommes sigtedes ønske om en bestemt advokat, medmindre der er en påviselig risiko for, at advokaten vil hindre sagens oplysning, eller beskikkelsen vil forsinke sagen væsentligt, jf. § 735, stk. 2 og 3. Vælger sigtede ikke selv, beskikker retten en forsvarer efter tur.
Hvor lang tid tager en straffesag om vold i nære relationer?
Sagens varighed afhænger af efterforskningens omfang og domstolens kalender, og kan derfor ikke angives generelt. Der gælder frister i denne type sager - kontakt en advokat for at få afklaret, hvilke frister der gælder i den konkrete sag.
En sidste ting
Et forhold, mange overser: retten til forsvarer gælder også, hvis sigtelsen ændrer karakter undervejs i efterforskningen - fra en enkeltstående episode til et mønster omfattet af straffelovens § 243. Sigtede skal ikke selv anmode om ny beskikkelse, når sigtelsens indhold justeres. Forsvarerens beskikkelse følger sagen, ikke den oprindelige formulering af sigtelsen.
Relaterede artikler
Denne artikel er generel information om gældende regler og praksis. Den udgør ikke juridisk rådgivning, tager ikke stilling til din konkrete sag, og der opstår ikke et klientforhold ved at læse den.
Regler, frister og myndighedspraksis ændrer sig. Vi tager forbehold for fejl og for ændringer efter opdateringsdatoen. Du bør altid kontrollere oplysningerne hos den relevante myndighed eller kontakte en advokat, før du handler.
Har du en konkret sag, er du velkommen til at kontakte Globe Advokater for en vurdering.
Senest opdateret 10. oktober 2026.