Generel information om gældende regler. Ikke juridisk rådgivning. Senest opdateret 10. oktober 2026.

Adoption i Danmark er reguleret af adoptionsloven, og reglerne fastlægger hvem der kan godkendes som adoptant, hvordan en adoptionssag behandles hos Familieretshuset, og hvilke retsvirkninger adoptionen får for barnet. Godkendelse som adoptant forudsætter blandt andet en vurdering af hjemmet, et obligatorisk kursus og som udgangspunkt en minimumsalder på 25 år. Når adoptionsbevillingen er givet, får barnet samme retsstilling som et biologisk barn, også i forhold til arv og forældremyndighed.

TL;DR
  • Ved adoption af et barn under 18 år skal ansøgeren som udgangspunkt være godkendt som adoptant. Godkendelsen træffes af adoptionssamrådet efter Familieretshusets undersøgelse. Ved stedbarnsadoption og visse familieadoptioner kræves der ikke godkendelse.
  • Adoptionsloven stiller krav om minimumsalder, kursus og en konkret vurdering af ansøgernes forhold.
  • International adoption er i dag begrænset i Danmark, og de fleste sager i 2026 er national adoption eller stedbarnsadoption.
  • Adoption giver barnet fuld retsstilling som biologisk barn, herunder arveret og forældremyndighed.
  • Globe Advokater rådgiver forældre om reglerne for adoption i Danmark og om klagemuligheder ved afslag.

Hvorfor reglerne betyder noget

En adoptionssag ændrer et barns juridiske tilhørsforhold permanent. Derfor stiller adoptionsloven strengere krav til dokumentation, samtykke og godkendelse end de fleste andre familieretlige sager. Familier der overvejer adoption i Danmark i 2026, møder ofte et system der ser anderledes ud end for bare ti år siden, fordi international adoption er blevet indskrænket betydeligt. Globe Advokater rådgiver om reglerne, uanset om sagen handler om national adoption, stedbarnsadoption eller en verserende sag med udenlandsk element.

Adoption i Danmark: hvem kan søge, og hvordan foregår det

Processen for at blive godkendt som adoptant og gennemføre en adoption følger typisk disse trin:

  1. Ansøgning om godkendelse som adoptant indgives til Familieretshuset.
  2. Familieretshuset foretager en vurdering af ansøgernes forhold, herunder bolig, økonomi, helbred og netværk.
  3. Ansøgerne gennemfører et obligatorisk forberedelseskursus, før en godkendelse kan gives.
  4. Ved godkendelse udstedes en tidsbegrænset godkendelse som adoptant.
  5. Når et barn er fundet - via national formidling, international formidling eller som stedbarn - indhentes det nødvendige samtykke.
  6. Familieretshuset træffer afgørelse om selve adoptionsbevillingen.

Som udgangspunkt skal ansøgere være fyldt 25 år for at blive godkendt som adoptant, jf. adoptionsloven. Kravet gælder både enlige og par, og gælder uanset om der er tale om national eller international adoption.

National adoption, international adoption og stedbarnsadoption

De tre hovedspor i dansk adoptionsret stiller forskellige krav til, hvem der kan søge, og hvilken myndighed der er involveret undervejs.

Type Hvem kan søge Myndighed
National adoption Godkendte adoptanter bosat i Danmark, der ønsker at adoptere et barn født i Danmark Familieretshuset
International adoption Godkendte adoptanter der ønsker at adoptere et barn fra udlandet Familieretshuset, i samspil med godkendte adoptionsorganisationer
Stedbarnsadoption Ægtefælle eller samlever der ønsker at adoptere den andens barn Familieretshuset

International adoption i Danmark er i 2026 langt mere begrænset end tidligere, efter at flere sager om formidling har vist alvorlige problemer med dokumentation og samtykke i afgiverlandene. De fleste nye adoptionssager i Danmark handler i dag om national adoption eller stedbarnsadoption.

Adoptionens retsvirkninger for barn og forældre

Når en adoptionsbevilling er givet, får barnet samme retsstilling som et biologisk barn i familien. Det gælder blandt andet forældremyndighed, forsørgelsespligt og arveret efter adoptionsloven. En adoption ophæver samtidig barnets retlige bånd til de oprindelige forældre, medmindre der er tale om stedbarnsadoption, hvor båndet til den ene oprindelige forælder bevares gennem ægtefællen.

Spørgsmål om arv efter en adoption dukker ofte op i familier med udenlandsk tilknytning, særligt hvis der også findes formueforhold eller ejendom i et andet land. Reglerne for testamente for udlændinge bosat i Danmark er relevante at kende, hvis en adoption skal afspejles korrekt i et testamente.

“En adoptionsbevilling giver barnet samme retsstilling som et biologisk barn, herunder fuld arveret.”

Hvad afgør sagsbehandlingen af en adoptionssag

Flere forhold spiller ind på, hvordan en konkret adoptionssag forløber hos Familieretshuset:

  • Om der er tale om national adoption, international adoption eller stedbarnsadoption.
  • Om begge oprindelige forældre skal give samtykke, eller om samtykke bortfalder efter reglerne i adoptionsloven.
  • Barnets alder - et barn, der er fyldt 12 år, skal som udgangspunkt selv give samtykke til adoptionen, og yngre børns holdning skal tillægges vægt efter alder og modenhed.
  • Ansøgernes civilstand, herunder om der søges som enlig, ægtefæller eller registrerede partnere.
  • Om der er udenlandske dokumenter, der skal legaliseres eller oversættes.
  • Om sagen involverer et andet lands myndigheder, hvilket er typisk ved international adoption.

Sagsbehandlingstiden afhænger af adoptionstypen og af, hvor mange dokumenter der skal indhentes. Familieretshuset oplyser forventede sagsbehandlingstider på sin hjemmeside.

Andre spørgsmål om adoption i Danmark

Kan ugifte par adoptere sammen i Danmark?

Adoptionsloven stiller ikke krav om ægteskab for at søge om godkendelse som adoptant, men reglerne for samlivstid og stabilitet indgår i Familieretshusets vurdering. Ansøgninger fra ugifte par behandles efter samme grundlæggende krav som ansøgninger fra ægtefæller.

Har adoptivforældre samme rettigheder som biologiske forældre?

Ja, adoptivforældre får samme forældremyndighed og samme retlige status som biologiske forældre, når adoptionsbevillingen er udstedt. Det gælder også i sager, hvor barnet eller den ene forælder har udenlandsk statsborgerskab, hvor spørgsmål om forældreansvar over grænser ofte opstår sideløbende.

Hvad sker der, hvis en biologisk forælder ikke giver samtykke?

Samtykke fra forældremyndighedens indehavere er hovedreglen. Er en forælder forsvundet eller ude af stand til at give samtykke, er den anden forælders samtykke tilstrækkeligt. I særlige tilfælde kan Ankestyrelsen bevilge adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, og afgørelsen kan indbringes for retten.

Book en vurdering af din sag

Få afklaret reglerne for adoption i din konkrete situation.

FAQ

Hvem kan blive godkendt som adoptant i Danmark?

Ansøgere skal som udgangspunkt være fyldt 25 år. Ved adoption af et barn under 18 år skal ansøgeren som udgangspunkt være godkendt som adoptant. Godkendelsen træffes af adoptionssamrådet efter Familieretshusets undersøgelse. Ved stedbarnsadoption og visse familieadoptioner kræves der ikke godkendelse. Vurderingen omfatter bolig, økonomi, helbred og netværk.

Er international adoption stadig muligt i Danmark i 2026?

International adoption findes stadig i Danmark i 2026, men omfanget er væsentligt begrænset efter at flere sager har afdækket problemer med dokumentation i afgiverlandene. De fleste nye sager i 2026 handler om national adoption eller stedbarnsadoption.

Hvilken myndighed behandler adoptionssager i Danmark?

Familieretshuset behandler adoptionssager i Danmark, herunder selve adoptionsbevillingen ved national, international og stedbarnsadoption. Godkendelsen som adoptant træffes af adoptionssamrådet efter Familieretshusets undersøgelse.

Kan man adoptere sin ægtefælles barn?

Ja. En ægtefælle eller samlever kan adoptere den andens barn efter adoptionslovens § 5 a. Der kræves ikke godkendelse som adoptant, men Familieretshuset vurderer, om adoptionen er til barnets bedste, og indhenter de nødvendige samtykker.

Hvad betyder adoption for arveretten?

Adoption giver barnet samme arveret som et biologisk barn efter adoptionsloven. Det gælder fra det tidspunkt, adoptionsbevillingen er udstedt, og bør afspejles i eventuelle testamenter.

Hvor lang tid tager en adoptionssag i Danmark?

Sagsbehandlingstiden afhænger af adoptionstypen og af, hvor mange dokumenter der skal indhentes. Familieretshuset oplyser forventede sagsbehandlingstider på sin hjemmeside.

Kan et afslag på godkendelse som adoptant påklages?

Ja. Adoptionssamrådets afgørelse om godkendelse som adoptant kan påklages til Adoptionsnævnet.

Skal begge biologiske forældre give samtykke til adoption?

Samtykke fra forældremyndighedens indehavere er hovedreglen. Er en forælder forsvundet eller ude af stand til at give samtykke, er den anden forælders samtykke tilstrækkeligt. I særlige tilfælde kan Ankestyrelsen bevilge adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, og afgørelsen kan indbringes for retten.

En sidste detalje

Det mest oversete punkt i adoptionssager er ikke selve godkendelsen, men det der sker bagefter: en adoption ændrer barnets retsstilling permanent, også i forhold til arv og eventuelle formueforhold i udlandet. For familier med tilknytning til flere lande kan det være relevant at se på testamente og arveforhold samtidig med adoptionssagen.

Relaterede guides

Denne artikel er generel information om gældende regler og praksis. Den udgør ikke juridisk rådgivning, tager ikke stilling til din konkrete sag, og der opstår ikke et klientforhold ved at læse den.

Regler, frister og myndighedspraksis ændrer sig. Vi tager forbehold for fejl og for ændringer efter opdateringsdatoen. Du bør altid kontrollere oplysningerne hos den relevante myndighed eller kontakte en advokat, før du handler.

Har du en konkret sag, er du velkommen til at kontakte Globe Advokater for en vurdering.

Senest opdateret 10. oktober 2026.