Generel information om gældende regler. Ikke juridisk rådgivning. Senest opdateret 6. september 2026.

Adoption i Danmark er reguleret af adoptionsloven, og reglerne fastlægger hvem der kan godkendes som adoptant, hvordan en adoptionssag behandles hos Familieretshuset, og hvilke retsvirkninger adoptionen får for barnet. Godkendelse som adoptant forudsætter blandt andet en vurdering af hjemmet, et obligatorisk kursus og som udgangspunkt en minimumsalder på 25 år. Når adoptionsbevillingen er givet, får barnet samme retsstilling som et biologisk barn, også i forhold til arv og forældremyndighed.

TL;DR
  • Adoption i Danmark kræver godkendelse som adoptant hos Familieretshuset, uanset om det er national, international eller stedbarnsadoption.
  • Adoptionsloven stiller krav om minimumsalder, kursus og en konkret vurdering af ansøgernes forhold.
  • International adoption er i dag begrænset i Danmark, og de fleste sager i 2026 er national adoption eller stedbarnsadoption.
  • Adoption giver barnet fuld retsstilling som biologisk barn, herunder arveret og forældremyndighed.
  • Globe Advokater rådgiver forældre om reglerne for adoption i Danmark og om klagemuligheder ved afslag.

Hvorfor reglerne betyder noget

En adoptionssag ændrer et barns juridiske tilhørsforhold permanent. Derfor stiller adoptionsloven strengere krav til dokumentation, samtykke og godkendelse end de fleste andre familieretlige sager. Familier der overvejer adoption i Danmark i 2026, møder ofte et system der ser anderledes ud end for bare ti år siden, fordi international adoption er blevet indskrænket betydeligt. Globe Advokater rådgiver om reglerne, uanset om sagen handler om national adoption, stedbarnsadoption eller en verserende sag med udenlandsk element.

Adoption i Danmark: hvem kan søge, og hvordan foregår det

Processen for at blive godkendt som adoptant og gennemføre en adoption følger typisk disse trin:

  1. Ansøgning om godkendelse som adoptant indgives til Familieretshuset.
  2. Familieretshuset foretager en vurdering af ansøgernes forhold, herunder bolig, økonomi, helbred og netværk.
  3. Ansøgerne gennemfører et obligatorisk forberedelseskursus, før en godkendelse kan gives.
  4. Ved godkendelse udstedes en tidsbegrænset godkendelse som adoptant.
  5. Når et barn er fundet - via national formidling, international formidling eller som stedbarn - indhentes det nødvendige samtykke.
  6. Familieretshuset træffer afgørelse om selve adoptionsbevillingen.

Som udgangspunkt skal ansøgere være fyldt 25 år for at blive godkendt som adoptant, jf. adoptionsloven. Kravet gælder både enlige og par, og gælder uanset om der er tale om national eller international adoption.

National adoption, international adoption og stedbarnsadoption

De tre hovedspor i dansk adoptionsret stiller forskellige krav til, hvem der kan søge, og hvilken myndighed der er involveret undervejs.

Type Hvem kan søge Myndighed
National adoption Godkendte adoptanter bosat i Danmark, der ønsker at adoptere et barn født i Danmark Familieretshuset
International adoption Godkendte adoptanter der ønsker at adoptere et barn fra udlandet Familieretshuset, i samspil med godkendte adoptionsorganisationer
Stedbarnsadoption Ægtefælle eller registreret partner der ønsker at adoptere partnerens barn Familieretshuset

International adoption i Danmark er i 2026 langt mere begrænset end tidligere, efter at flere sager om formidling har vist alvorlige problemer med dokumentation og samtykke i afgiverlandene. De fleste nye adoptionssager i Danmark handler i dag om national adoption eller stedbarnsadoption.

Adoptionens retsvirkninger for barn og forældre

Når en adoptionsbevilling er givet, får barnet samme retsstilling som et biologisk barn i familien. Det gælder blandt andet forældremyndighed, forsørgelsespligt og arveret efter adoptionsloven. En adoption ophæver samtidig barnets retlige bånd til de oprindelige forældre, medmindre der er tale om stedbarnsadoption, hvor båndet til den ene oprindelige forælder bevares gennem ægtefællen.

Spørgsmål om arv efter en adoption dukker ofte op i familier med udenlandsk tilknytning, særligt hvis der også findes formueforhold eller ejendom i et andet land. Reglerne for testamente for udlændinge bosat i Danmark er relevante at kende, hvis en adoption skal afspejles korrekt i et testamente.

“En adoptionsbevilling giver barnet samme retsstilling som et biologisk barn, herunder fuld arveret.”

Hvad afgør sagsbehandlingen af en adoptionssag

Flere forhold spiller ind på, hvordan en konkret adoptionssag forløber hos Familieretshuset:

  • Om der er tale om national adoption, international adoption eller stedbarnsadoption.
  • Om begge oprindelige forældre skal give samtykke, eller om samtykke bortfalder efter reglerne i adoptionsloven.
  • Barnets alder og eventuelle særlige behov.
  • Ansøgernes civilstand, herunder om der søges som enlig, ægtefæller eller registrerede partnere.
  • Om der er udenlandske dokumenter, der skal legaliseres eller oversættes.
  • Om sagen involverer et andet lands myndigheder, hvilket er typisk ved international adoption.

Der gælder frister i denne type sager. Kontakt en advokat for at få afklaret, hvilke frister der gælder i din konkrete sag.

Andre spørgsmål om adoption i Danmark

Kan ugifte par adoptere sammen i Danmark?

Adoptionsloven stiller ikke krav om ægteskab for at søge om godkendelse som adoptant, men reglerne for samlivstid og stabilitet indgår i Familieretshusets vurdering. Ansøgninger fra ugifte par behandles efter samme grundlæggende krav som ansøgninger fra ægtefæller.

Har adoptivforældre samme rettigheder som biologiske forældre?

Ja, adoptivforældre får samme forældremyndighed og samme retlige status som biologiske forældre, når adoptionsbevillingen er udstedt. Det gælder også i sager, hvor barnet eller den ene forælder har udenlandsk statsborgerskab, hvor spørgsmål om forældreansvar over grænser ofte opstår sideløbende.

Hvad sker der, hvis en biologisk forælder ikke giver samtykke?

Samtykke fra den oprindelige forælder er hovedreglen i dansk adoptionsret, men adoptionsloven indeholder undtagelser, hvor samtykke kan undværes eller erstattes af en afgørelse fra Familieretshuset. Det vurderes konkret i hver sag og afhænger blandt andet af, om forælderen kan findes eller har frataget sig sin forældremyndighed.

Book en vurdering af din sag

Få afklaret reglerne for adoption i din konkrete situation.

FAQ

Hvem kan blive godkendt som adoptant i Danmark?

Ansøgere skal som udgangspunkt være fyldt 25 år og gennemgå en vurdering hos Familieretshuset, uanset om ansøgningen gælder national adoption, international adoption eller stedbarnsadoption. Vurderingen omfatter bolig, økonomi, helbred og netværk.

Er international adoption stadig muligt i Danmark i 2026?

International adoption findes stadig i Danmark i 2026, men omfanget er væsentligt begrænset efter at flere sager har afdækket problemer med dokumentation i afgiverlandene. De fleste nye sager i 2026 handler om national adoption eller stedbarnsadoption.

Hvilken myndighed behandler adoptionssager i Danmark?

Familieretshuset behandler adoptionssager i Danmark, herunder godkendelse som adoptant og selve adoptionsbevillingen. Det gælder både national, international og stedbarnsadoption.

Kan man adoptere sin ægtefælles barn?

Ja, stedbarnsadoption gør det muligt at adoptere en ægtefælles eller registreret partners barn. Familieretshuset behandler ansøgningen efter samme grundlæggende krav som ved anden adoption, men med samtykke fra den oprindelige forælder som central del af sagen.

Hvad betyder adoption for arveretten?

Adoption giver barnet samme arveret som et biologisk barn efter adoptionsloven. Det gælder fra det tidspunkt, adoptionsbevillingen er udstedt, og bør afspejles i eventuelle testamenter.

Hvor lang tid tager en adoptionssag i Danmark?

Der gælder frister i denne type sager, men de varierer efter sagens type og kompleksitet. Kontakt en advokat for at få afklaret, hvilke frister der gælder i din konkrete sag.

Kan et afslag på godkendelse som adoptant ankes?

Afgørelser fra Familieretshuset i familieretlige sager kan bringes videre til familieretten. Reglerne for at anke et afslag afhænger af sagens konkrete karakter.

Skal begge biologiske forældre give samtykke til adoption?

Samtykke fra begge oprindelige forældre er hovedreglen, men adoptionsloven indeholder undtagelser, hvor Familieretshuset kan træffe afgørelse uden samtykke. Det gælder blandt andet, hvis en forælder ikke kan findes.

En sidste detalje

Det mest oversete punkt i adoptionssager er ikke selve godkendelsen, men det der sker bagefter: en adoption ændrer barnets retsstilling permanent, også i forhold til arv og eventuelle formueforhold i udlandet. Familier med tilknytning til flere lande bør se på testamente og arveforhold samtidig med adoptionssagen, ikke bagefter.

Relaterede guides

Denne artikel er generel information om gældende regler og praksis. Den udgør ikke juridisk rådgivning, tager ikke stilling til din konkrete sag, og der opstår ikke et klientforhold ved at læse den.

Regler, frister og myndighedspraksis ændrer sig. Vi tager forbehold for fejl og for ændringer efter opdateringsdatoen. Du bør altid kontrollere oplysningerne hos den relevante myndighed eller kontakte en advokat, før du handler.

Har du en konkret sag, er du velkommen til at kontakte Globe Advokater for en vurdering.

Senest opdateret 6. september 2026.