Skip to main content

TILBAGEREJSETILLADELSE TIL DANMARK

ANSØGNING OM AT REJSE IND I DANMARK

Har du en sag om opholdstilladelse kørende i Danmark? Eller har du glemt dit opholdskort på en rejse i udlandet? Der kan være mange scenarier, hvor du skal bruge en tilbagerejsetilladelse. Lad Globe Advokater håndtere sagen for dig.

TRIN 1

01. Gratis vurdering af sag

Vi foretager en gratis vurdering af din sag, og gennemgår de enkelte betingelser for erhvervelse af en tilbagerejsetilladelse til Danmark. Vurderingen kan ske ved personligt fremmøde, skriftligt, telefonisk, eller ved et digitalt online møde. Vores solide erfaring og specialistviden har hjulpet utallige klienter i lignende situationer.
Få en gratis vurdering

TRIN 2

02. Fremsendelse af tilbud – fast pris

Såfremt vi i fælleskab beslutter at gå videre med ansøgningsprocessen, fremsender vi dig en prisoplysning på vores rådgivning, herunder hvilke opgaver rådgivningen indbefatter. Vores honorar er fastsat, hvilket gør, at du på forhånd kender dine omkostninger. Hos os får du fuld gennemsigtighed.

Få et tilbud

TRIN 3

03. Opstart af sag – med jer hele vejen

Vi hjælper dig med at udfylde ansøgningen korrekt, samt bistår med at tilvejebringe den nødvendige dokumentation. Vi varetager al kommunikation, og følger løbende op på ansøgningsprocessen. Vi rådgiver dig frem til sagens afslutning.

Start en sag

Priser

Tilbagerejsetilladelse

5.000 kr.

  • Konsultation, vejledning, og advokatrådgivning
  • Tilgængelighed ved spørgsmål
  • Assistance til udfyldning af ansøgningsskema
  • Indgivelse af ansøgning
  • Udarbejdelse af følgebrev
  • Advokatbistand ved partshøring
  • Løbende opfølgning frem til sagens afslutning
Kom i gang

Har du en igangværende ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, men ønsker at rejse ud af landet midlertidigt? Eller har du mistet dit opholdskort, men skal rejse ud af landet? For at sikre dig, at du kan komme tilbage til Danmark efter din rejse, skal du søge om en tilbagerejsetilladelse.

Det første, du skal finde ud af, er om din opholdstilladelse eller igangværende ansøgning er hos SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration) eller hos Udlændingestyrelsen.

På den måde ved du, hvor du skal søge om tilbagerejsetilladelsen.

Der er række betingelser for at få en tilbagerejsetilladelse du skal være opmærksom på:

Ønsker du at rejse ud af Danmark, mens du har en igangværende sag om opholdstilladelse? For at sikre dig en gnidningsløs tilbagekomst, er det vigtigt at søge om en tilbagerejsetilladelse. Uanset om du venter på svar på din ansøgning, har fået en midlertidig tilladelse eller er i gang med at forlænge din nuværende tilladelse, kan du søge. Det er dog en betingelse, at du har et lovligt ophold i Danmark, et gyldigt pas og kan dokumentere formålet med din rejse. Hvis du har søgt om forlængelse af din opholdstilladelse, skal du også være registreret i CPR. Behandlingstiden for ansøgninger om tilbagerejsetilladelser kan variere, så det anbefales at søge i god tid før planlagt afrejse.

Uanset om du er ny i Danmark og har søgt om opholdstilladelse, eller om du er i gang med at forlænge din nuværende tilladelse, kan du under visse betingelser få en tilbagerejsetilladelse. Det samme gælder, hvis du venter på et nyt opholdskort.

Det kan også hænde, at man er nødt til at rejse ud af Danmark fra den ene dag til den anden i nødstilfælde. Derfor kan man havne i en situation, hvor man skal søge om en tilbagerejsetilladelse fra udlandet.

Du kan altid kontakte Globe Advokater, så finder vi ud af det for dig og fuldfører processen for dig.

Det er meget sjældent, at man får afslag på ansøgning om tilbagerejsetilladelse, men det kan ske. Her er et par eksempler på hyppige grunde til afslag:

  • Ulovligt ophold: Hvis du opholder dig ulovligt i Danmark, kan du ikke få en tilbagerejsetilladelse.
  • Manglende dokumentation: Hvis du ikke kan fremvise den nødvendige dokumentation for din ansøgning, f.eks. pas, flybillet eller bevis for din ansøgning om opholdstilladelse, kan din ansøgning blive afvist.
  • Urealistisk rejseplan: Hvis din rejseplan virker urealistisk eller ikke er tilstrækkeligt begrundet, kan du få afslag.
  • Ændrede forhold i sagen: Hvis der sker ændringer i din sag, f.eks. hvis din ansøgning om opholdstilladelse bliver afvist, kan det få konsekvenser for din ansøgning om tilbagerejsetilladelse.
  • Manglende samarbejde: Hvis du ikke samarbejder med myndighederne under sagsbehandlingen, kan det også føre til afslag.

En tilbagerejsetilladelse giver dig fleksibilitet til at rejse, selvom du venter på en afgørelse om din opholdstilladelse. Du kan både rejse inden for Schengenområdet og tilbage til Danmark uden at risikere at miste dit ophold.

Har du indgivet en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, har du ret til et såkaldt processuelt ophold, hvilket betyder, at du må blive i landet, mens din sag behandles. En tilbagerejsetilladelse sikrer, at du bevarer dette processuelle ophold, selvom du rejser ud af landet midlertidigt.

Det afhænger helt af din opholdstilladelse i Danmark. Hvor lang tid har du gyldigt ophold i Danmark? Tilbagerejsetilladelsen giver dig lov til indrejse i Danmark, men bestemmer ikke noget om, hvor længe du må opholde dig i landet. Det afgøres helt og holdent af din sag om opholdstilladelse.

Tilbagerejsetilladelsen gives for en periode minimum svarende til den konkrete rejse, du skal på. Det vil altså sige, at tilbagerejsetilladelsen tager højde for, hvor lang tid, du er ude af landet. Det er op til dig at holde øje med gyldigheden på din tilbagerejsetilladelse. Dog vil den aldrig have en længere gyldighed end 90 dage.

Globe Advokater, som er specialister i udlændingeret, kan være en stor støtte, når du skal søge om en tilbagerejsetilladelse. Her er nogle eksempler på, hvordan de kan hjælpe dig:

  • Rådgivning: De kan give dig klar og præcis rådgivning om, hvilke krav der stilles til din ansøgning, og hvilke dokumenter du skal indsende.
  • Udfyldelse af ansøgning: Globe Advokater kan hjælpe dig med at udfylde ansøgningsskemaet korrekt og sørge for, at alle oplysninger er medtaget.
  • Dokumentindsamling: De kan guide dig i, hvilke dokumenter der er nødvendige for din sag, og hjælpe dig med at samle dem.
  • Repræsentation: Hvis der opstår spørgsmål eller problemer under sagsbehandlingen, kan advokaterne repræsentere dig over for Udlændingestyrelsen.
  • Klagebehandling: Skulle din ansøgning blive afvist, kan de hjælpe dig med at klage over afgørelsen.
  • Overblik og tryghed: En advokat kan give dig et overblik over hele processen og sikre, at du er opdateret om din sag. Dette kan være med til at mindske stress og usikkerhed.

Hvorfor vælge en advokat?

  • Specialviden: Advokater har specialviden om udlændingeret og kan vurdere din sag ud fra lovgivningen.
  • Erfaring: De har erfaring med at håndtere sager om tilbagerejsetilladelser og ved, hvordan man bedst muligt præsenterer din sag for myndighederne.
English

Over 20 års praktisk erfaring i håndtering af udlændingeretlige sager

Højt fagligt niveau og et menneskeligt ansigt. Vi er tilgængelige, effektive og altid på klientens side

Faste priser. Fuld gennemsigtighed, troværdighed og fair priser

Vi har mange års erfaring

Vores solide erfaring og specialistviden har hjulpet utallige klienter med at opnå visum til Danmark. Netop den viden og erfaring er helt afgørende for sagens udfald.

Vi gør det nemt for dig

En ansøgning om visum kan ofte være en langsommelig og besværlig proces. Vi hjælper dig med at udfylde ansøgningen korrekt, samt bistår dig med at tilvejebringe den nødvendige dokumentation.

Grundigt arbejde

Vi gennemgår sagen grundigt og sikrer os, at den fornødne dokumentation er til stede, således at der træffes en afgørelse på et fuldt oplyst grundlag.

Vi er med hele vejen

Vi varetager al kommunikation, og følger løbende op på ansøgningsprocessen. Vi rådgiver dig frem til sagens afslutning.

Hos Globe Advokater gør vi en forskel for vores klienter

Tillid

Som klientens betroede rådgiver indtager advokater en helt særlig rolle i samfundet. Vi hjælper mennesker i væsentlige, svære og følsomme situationer. Reglerne og kravene på udlændingeområdet kan være komplicerede at forstå. Komplekse og uforståelige regler kræver specialiseret advokatrådgivning.

Service

Som et mindre advokatkontor vægter vi at tilbyde vores klienter specialistviden, nærvær og tilgængelighed. Vores rådgivning bygger på den højeste grad af faglighed. Har du behov for en snak mere, så tøv ikke med at kontakte os. Vi er tilgængelige. Det er uforpligtende og gratis at henvende sig.

Erfaring

Vi kender udlændingeretten både i detaljen og i dybden. Vi har over 20 års praktisk erfaring i håndtering af udlændingeretlige sager. Vi har arbejdet i samtlige relevante kontorer i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Dette gør os til et af de fagligt stærkeste advokatfirmaer inden for vores fagområde.

Start en sag op i dag

Kontakt

Vil du høre mere?

Få kontakt til en af vores advokater, som kan hjælpe dig videre i din sag.

Adresse

Bredgade 58A, 1

1260 København K

Kontakt

T: 31410797

E: info@globeadvokater.dk

CVR: 43999648

© 2024 Globe Advokater

RING DIREKTE NU