TRIN 1
ÆGTEPAGT – BESKYT DIN FORMUE VED SEPARATION OG SKILSMISSE
En ægtepagt er en juridisk aftale mellem ægtefæller – eller kommende ægtefæller – om formueforholdet i ægteskabet. Den regulerer, hvad der sker med formuen ved separation eller skilsmisse og kan have stor indflydelse på arvefordelingen. En ægtepagt er ikke kun for de velhavende – den er relevant for enhver, der ønsker klarhed og kontrol over sin økonomi.
01. Gratis indledende vurdering
TRIN 2
02. Fremsendelse af tilbud – fast pris
Beslutter vi at gå videre, modtager du et tilbud med en fast pris. Du kender alle omkostninger på forhånd.
TRIN 3
03. Opstart af sag – med dig hele vejen
Vi rådgiver, udarbejder dokumenter og varetager dine interesser – hvad enten sagen er enkel eller involverer internationale arveretsspørgsmål, tvister om testamentets gyldighed eller komplekse bodeling.
Pris
Ægtepagt
Fra 4.900 kr. inkl. moms
- Rådgivning om skilsmissesæreje, fuldstændig særeje og kombinationssæreje
- Udarbejdelse af ægtepagt, drøftelser pr. mail og tinglysning i Personbogen
- For udenlandske par: vurdering af hvilken lovgivning der gælder for formueforholdet
* Alle priser er vejledende. Fast pris aftales individuelt. Boafgifter, retsafgifter og notarudgifter er ikke inkluderet og betales separat til det offentlige.
Kombinationssæreje
En ægtepagt med kombinationssæreje kan bestemme, at kun visse aktiver er særeje – fx en virksomhed, en specifik ejendom eller en arv. Alt andet forbliver fælleseje og deles ligeligt ved skilsmisse. Derudover bestemmer man typisk ved kombinationssæreje, at den længstlevendes formue forbliver særeje, mens den afdødes formue deles, førend der udredes arv fra afdødes tilbageværende formue. Det giver fleksibilitet og mulighed for at skræddersy ordningen til jeres konkrete situation, herunder med henblik på at sikre den længstlevende person bedst muligt.
Ægtepagtens betydning for arveretten
En ægtepagt kan også bestemme, hvad der sker ved den ene ægtefælles død. Er et aktiv gjort til særeje, indgår det ikke i fællesboet og fordeles efter testamentet eller arveloven som den pågældendes selvstændige formue. For ægtefæller med stor formue og børn fra tidligere forhold kan dette have stor arvemæssig betydning.
Formkrav: Hvad kræves for gyldighed?
En ægtepagt er kun gyldig, hvis den:
- Er oprettet skriftligt.
- Underskrives af begge ægtefæller personligt.
- Tinglyses i Personbogen for at have retsvirkning
Globe Advokater udarbejder ægtepagten og sørger for korrekt tinglysning i Personbogen.
Ægtepagt for udenlandske par
Har I indgået en ægtepagt i udlandet, gælder den ikke nødvendigvis med samme indhold i Danmark. Ægtefællers formueforhold i internationale ægteskaber reguleres af EU-forordning 2016/1103 om formueforhold i ægteskaber for EU-borgere. Udgangspunktet er, at ægtefællernes formueforhold reguleres af loven i det land, hvor de først havde fælles opholdssted – medmindre de har truffet en anden aftale.
Ønsker I at sikre jer, at jeres udenlandske ægtepagt er gyldig og effektiv i Danmark, eller at en ny ægtepagt er gyldig begge steder, anbefaler vi juridisk rådgivning hos Globe Advokater.
Kan vi oprette en ægtepagt efter indgåelse af ægteskab?
Ja. En ægtepagt kan oprettes både inden og under ægteskabet.
Er en ægtepagt det samme som et testamente?
Nej. En ægtepagt regulerer formueforholdet ved separation eller skilsmisse – den kan ikke erstatte et testamente. Et testamente regulerer fordelingen af arven ved dødsfald. For at sikre sig fuldt ud bør man overveje oprettelse af begge dokumenter.
Hvorfor vælge Globe Advokater?
Hos Globe Advokater får du specialiseret rådgivning fra advokater med indgående erfaring inden for udlændingeret og privatretten. Vi lægger vægt på personlig kontakt, høj faglighed og klare forventninger til både proces, muligheder og omkostninger.
Specialiseret erfaring inden for udlændingeret og privatret
Højt fagligt niveau og et menneskeligt ansigt. Vi er tilgængelige, effektive og altid på klientens side
Faste priser. Fuld gennemsigtighed, troværdighed og fair priser
Tillid
Hos Globe Advokater hjælper vi mennesker og virksomheder med at navigere i komplekse juridiske problemstillinger. Uanset om sagen vedrører udlændingeret eller privatret, lægger vi vægt på specialiseret rådgivning, klare anbefalinger og tæt klientkontakt.
Vores opgave er at skabe overblik over reglerne, beskytte vores klienters interesser og sikre, at de træffer beslutninger på et velinformeret grundlag.
Service
Som et mindre advokatkontor vægter vi at tilbyde vores klienter specialistviden, nærvær og tilgængelighed. Vores rådgivning bygger på den højeste grad af faglighed. Har du/I behov for en snak mere, så tøv ikke med at kontakte os. Vi er tilgængelige og det er uforpligtende og gratis at kontakte os.
Erfaring
Globe Advokater er et specialiseret advokatkontor med stærke kompetencer inden for udlændingeret og privatret. Vores advokater har mange års praktisk erfaring med sagsbehandling, rådgivning og procesførelse, og flere har tidligere arbejdet i relevante myndigheder, herunder Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Vi kombinerer juridisk specialviden med en praktisk tilgang til vores klienters udfordringer og arbejder målrettet for at opnå de bedst mulige resultater.
