BETINGELSERNE FOR KONKURSKARANTÆNE

Betingelse 1: Deltagelse i ledelsen

Betingelse 2: Groft uforsvarlig forretningsførelse

Konkurslovens § 157, stk. 2 fastlægger en ikke-udtømmende opregning af de typer adfærd, der i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse:

1. Skatte-, told- og afgiftsforpligtelser

Væsentlig tilsidesættelse af forpligtelserne i skatte-, told- eller afgiftslovgivningen, jf. § 157, stk. 2, nr. 1. Det klassiske eksempel er manglende afregning af moms og A-skat i virksomheden. Størrelsen af det manglende beløb og varigheden af forholdet har betydning for, om det er tilstrækkeligt groft.

2. Bogføring og regnskab

Væsentlig tilsidesættelse af bogføringspligten, jf. § 157, stk. 2, nr. 2. Herunder manglende bogføring, forsinket bogføring, manglende regnskabsaflæggelse eller utilstrækkelig dokumentation. Bogføringsloven stiller klare krav, og overtrædelser ses hyppigt i konkursboer.

3. Uberettiget reduktion af aktivmassen

At den pågældende gennem ikke forretningsmæssigt begrundede dispositioner har medvirket til, at skyldnerens aktivmasse er blevet ikke uvæsentligt reduceret til skade for fordringshaverne, jf. § 157, stk. 2, nr. 3. Det kan dreje sig om overdragelse af aktiver til underpris, usædvanlige lån til nærtstående eller udtræk fra selskabets midler.

4. Stråmandsvirksomhed – den registrerede leder

At den pågældende, der har været registreret som ledelsesmedlem, har overladt den reelle ledelse til en anden, jf. § 157, stk. 2, nr. 4. Den nominelle direktør (stråmanden), der har ladet sig registrere uden at udøve reel ledelse, kan pålægges konkurskarantæne.

5. Stråmandsvirksomhed – den reelle leder

At den pågældende, der reelt har varetaget ledelsen, ikke har været registreret som ledelsesmedlem, jf. § 157, stk. 2, nr. 5. Den bagvedliggende person, der etablerede stråmandskonstruktionen, rammes altså af bestemmelsen.

Drift efter håbløshedstidspunktet

Forretningsførelse kan desuden anses for groft uforsvarlig, hvis virksomheden er drevet videre, efter det stod klart, at den var ude af stand til at opfylde sine forpligtelser – og insolvenssituationen derved er forværret til skade for kreditorerne.

Betingelse 3: Rimelighedsvurderingen

Kan man pålægges karantæne ved konkurs i én virksomhed for adfærd i en anden?

Som udgangspunkt nej – karantæne er knyttet til det konkrete konkursbo. Men er man leder af to eller flere nærtstående virksomheder, der alle går konkurs, kan sagerne behandles samlet. Og den forudgående adfærd i en anden virksomhed kan have betydning for rimelighedsvurderingen.

Hvad er Højesterets krav til grovheden – U 2018.3543 H?

Højesteret fastslog i 2018, at konkurskarantæne kræver handlinger, der er at betragte som misbrugslignende. Et samlet tab på ca. 6,4 mio. kr. med SKAT-gæld på ca. 1,5 mio. kr. var ikke tilstrækkeligt i den konkrete sag. Siden 2024-revisionen er kriteriet justeret ved den lovbestemte opregning, men Højesterets krav til en vis grovhed er fortsat udtryk for gældende ret.

TRIN 1

01. Akut vurdering ved stævning

TRIN 2

02. Forsvarsstrategi og forberedelse

Vi gennemgår det materiale, kurator baserer sagen på – regnskaber, skatteforhold, bogføring, korrespondance – og identificerer de punkter, hvor grundlaget kan bestrides. Vi udarbejder svarskrift og moddokumentation.

TRIN 3

03. Repræsentation i skifteretten

Vi repræsenterer dig under sagens behandling ved skifteretten, herunder under mundtlig forhandling. Opnås der grundlag for forlig, bistår vi med forligsforhandlinger og vurderer, om skifterettens stadfæstelse bør accepteres.